fredag den 29. november 2013

Sissinghurst Carstle Garden

MANDAG EFTERMIDDAG


Mandag eftermiddag er det tidspunkt jeg har glædet mig aller- allermest til. Det her er min drømmehave over alle drømmehaver. Jeg ved godt ,at den ikke er så vild som Great Dixter eller intim som Tintinhull, men den er bare lige mig! Denne have kunne jeg bo sammen med.

Det her er derfor haven, hvor det er nødvendigt at se det hele to gange! Først går vi igennem og kigger - og så skal vi ud og spise frokost i deres café - og så tager vi lige en tur til :-) Tosset? Ja, måske. I hvert fald med Sissinghurst.

Følg med :-)

mandag den 25. november 2013

Merriments Garden Centre

MANDAG FORMIDDAG

Efter en god morgenmad hos familien Hart drøner vi igen afsted på vejen i venstre side! I dag skal vi starte dagen med et besøg ved 'Merriments Garden'. Det er en planteskole, som i tilknytning hertil har en besøgshave. Vi har ikke været her før, så vi er spændte på, hvad vi mon møder!


søndag den 24. november 2013

To overnatninger på Bed & Breakfast

SØNDAG AFTEN

Trætte søndag aften ankommer vi til Faygate Place. Det er et bed & breakfast - altså en overnatning i et privat hjem. Parret har andre logerende end os, men da vi ankommer er det blevet mørkt, så vi er lidt i tvivl om, hvad det nu er for et sted, vi har booket.

Vi skal sove her to nætter, så vi vil jo gerne at det er i orden! Da vi først har fået vores værelse og næste morgen også lært det søde par, der har huset, at kende, viser det sig at være et helt fint sted. Dejlige dyner, rent og pænt. Og en fin morgenmad.

Vi kigger lige lidt rundt, så I kan fornemme stemningen (alle fotos er taget om morgenen!)


lørdag den 23. november 2013

Great Dixter!

SØNDAG EFTERMIDDAG

Mon I er ved at være trætte? Eller vil I med på besøg i en sidste have denne dag? Jeg lover at det bliver godt - i hvert fald uhyre interessant og anderledes end noget af alt det andet vi har set på turen indtil nu!

Vi skal nemlig besøge Great Dixter, der er skabt af den alt andet end farveforskrækkede gartner og haveskribent Christopher Lloyd (1921-2006). Jeg har skrevet om elementer fra denne have flere gange på HAVEFOLKET, men i dag skal I med igennem hele haven - fra ende til anden. Klik på første foto og nyd så billederne ét for ét. Her er altså mange vilde bede :-)

Først skal vi lige have en billet her, og så er det bare at nyde løs de næste to timer! Men en lille kaffepause undervejs i den lille café, der ligger midt i Great Dixters "nursery".




fredag den 22. november 2013

West Dean Gardens - ordensmenneskets paradis

SØNDAG MIDDAG

Efter en god køretur lander vi på parkeringspladsen ved West Dean Gardens. Vi har været her før - men det var i juni. Dengang slog haven fuldstændigt benene væk under os på grund af den fantastiske struktur og orden - og alle de spændende forskellige haverum. Nu glæder vi os altså til at se sensommerhaven.

Kom - vi skal ind gennem porten der!





onsdag den 20. november 2013

En pause med frost

I dag landende frosten så også i Skanderborg, så jeg bliver altså nødt til lige at sætte et par fotos af den frosne have på her i havedagbogen. Inden længe fortsætter den virtuelle haverejse, så vi kan komme tilbage til sol og sensommer :-)

Solsikke



Kæmpeverbena


Hjortetrøst

Morgenfrue

Rose

Solhat


mandag den 18. november 2013

Godmorgen :-)

SØNDAG FORMIDDAG

Og hvor skal vi så hen i dag? Det får du at se inden længe. Tre rigtig gode haver venter nemlig forude, og vi skal køre godt 146 mil, før vi er fremme ved den sidste have. Men det bliver turen værd.
Det lover jeg :-)





søndag den 17. november 2013

Tid til endnu en overnatning

LØRDAG AFTEN

Efter en oplevelsesrig lørdag med masser af sol, varme og skønne haver, lander vi her til aften i Salisbury.



fredag den 15. november 2013

Iford Manor Gardens

LØRDAG EFTERMIDDAG

På vej ud af The Courts Garden snupper vi nogle sandwich og godt med koldt vand med fra havens restaurant, og så er det videre på turen igennem de smukke engelske landskab, men hække langs vejene og ind imellem udsyn til de smukke skove, marker og - bakker!

Det sidste stop i dag er ved Iford Manor Gardens. Haven ved Iford er bygget og udtænkt af stedets daværende ejer - Harold Peto. Haven er således et meget tydeligt eksempel på hans øje for at kombinere arkitektur og planter. Harold Peto var især tiltrukket af charmen ved gamle italienske haver, hvor blomster indtager en underordnet plads blandt cypresser, brede fortov, statuer og pools og det ses tydeligt i denne have. 

onsdag den 13. november 2013

The Courts Garden - et paradis for haveelskere

LØRDAG MIDDAG

Turen fører os videre til en skøn, skøn have, som jeg på denne tur besøger for første gang. The Courts Garden. Haven er en del af National Trust, så nu er det frem med medlemskortet :-)





søndag den 10. november 2013

En joker

LØRDAG FORMIDDAG

Næste morgen sidder vi under morgenmaden og søger på de omkringliggende haver på gardenvisit.com og finder ud af, at der meget tæt på Haselbury Mills ligger en have, der hedder "Lower Severalls", der får 5 ud af 5 stjerner på sitet. Billederne på nettet er ret gode, så eftersom vi har har lidt god tid her til morgen, vi beslutter os for en kort "detour" forbi Lower Severalls.



Fremme ved Lower Severalls finder vi ud af, at have ikke længere bruges er åben for gæster, men her er et lille nursery, hvor vi støder på en venlig mand, der giver os lov til alligevel at tage et kig ind i haven.



Så vi drister os indenfor havelågen. Og ja - vi kan godt se, hvorfor haven ikke bruges som åben have længere. Den er ganske enkelt ret forsømt. Ganske hurtigt kommer ejeren - Mike - ud, og da vi nævner vi har fået lov til at kigge os lidt rundt, er han rigtig sød og tager del i vores havevandring.



Mike fortæller, at ham og hans kone driver et bed&breakfast, som nu tager det meste af deres tid, så de senere år har der ikke været så megen tid til haven, og når den forsømmes, går det jo desværre stærkt. Men, der er nu ingen tvivl, om at haven har en skøn ramme og hurtigt kunne blive rigtig dejlig igen.



Mike og hans kone har for blot få år siden fået et nyt væksthus, der er bygget op mod nogle af de gamle bygninger. Et virkeligt skønt sted.







  



Haven har mange gode elementer gemt rundt omkring.


Her et kig i nuseriet, der er lettere forfaldent, men dog stadigvæk i drift.



Bagerst på matriklen viser Mike os hans sin hytte, der ligger i en meget frodig del af haven.


 Og så sluttes vi turen af med et besøg hos hans store stolthed:


Vi takker Mike for den meget venlige rundvisning, og snart er vi på farten igen - videre til næste have:

National Trust haven
Courts Garden







LIDT FAKTA

Lower Severalls Garden Crewkerne, SomersetTA187NX


Har du fulgt med fra starten af denne virtuelle haverejse? Hvis ikke, skal du vide at du er hoppet ind midt i en sensommerrejse til Sydenglands smukke haver. Følg meget gerne med. 
Vil du være med helt fra starten, kan du klikke her og starte med nederste indlæg først :-)