fredag den 31. december 2010

2011 lige om lidt...

En nytårshilsen til alle jer derude med ønsket om et skønt og lykkebringende nytår!



...det betyder også at de sidste juleting i hus og have har sidste dag - så vi nyder den sidste rest af jul og glæder os til besøg i aften.

Denne buket tulipaner kom til i går og bringer løfter om forår og ny havesæson :-)
- jeg vil glæde mig til et aktivt haveår i 2011.

torsdag den 30. december 2010

Inspiration til den lille have

Herunder en hilsen til min bror og svigerinde, der går i overvejelser om at ombygge deres dejlige gårdhave midt i København, så der etableres en terasse/altan ud for deres køkken.

Jeg købte for mange år siden denne havebog "Den lille have" fra Aschehougs forlag. Ikke fordi jeg selv har en helt så lille have, men den har alligevel vist sig at have meget god inspiration.

Den kan derfor varmt anbefales til alle, der nyder en god havebog.

















Se her nogle uddrag fra bogen for at sætte lidt gang i tankerne omkring stemning og materialevalg (klik eventuelt på billederne for at se dem i større udgave).





Her en minimalistisk stil, der i plantevalg nok passer rigtigt godt! Enkelte træer og stedsegrønne planter. Det er en have, der er let at holde, og så holder den formen hen over året.

tirsdag den 28. december 2010

Solsort

Den mest aktive fugl i haven lige nu er solsorten. De er aktive på foderbrættet, men de er også ret tydelige, når de bare sidder og puster sig op for at holde på varmen. Og skulle de finde på at snuppe et æble, er de hjertens velkomne!




mandag den 27. december 2010

I svigermors have

Lanterner og julepigeoner i træerne er ved at være en tradition i vores familie - her også i min svigermors have.


Jeg binder garnet fast om stilken. Efter noget tid går stilken løs, æblet slipper og falder til jorden og er spise for havens fugle. Min svigermor syer garnet fast i æblet, så forsvinder de ikke.

søndag den 26. december 2010

Vinterfotos

... fra denne smukke morgen.





Smuk morgen...2. juledag

Efter en meget kold nat var haven igen så smuk, at jeg måtte ud med kameraet...


Og så afsted til julefrokost :-)

...Forresten - prøv lige at se samme del af haven fotograferet i september.

lørdag den 25. december 2010

Aften...

Min søde mand har givet mig en julegave, jeg slet ikke vidste, jeg havde brug for - eller i hvert fald kunne få meget glæde af: et fotostativ! Det er fantastisk. Nu kan jeg også tage aftenbilleder!

Så hermed lidt aftenjulestemning hos os :-)



1. juledag...

Roen har igen lagt sig over huset. Familien hygger med stille sysler og julefjernsyn.
I haven er fuglene aktive og vintervejret viser sig fra sin allerbedste side!



Glædelig jul :-)

Jeg elsker jul! Jeg nyder at være sammen med hele familien juleaften, og selvom der er mange forberedelser, og det altid går lidt i koks, når der skal lukkes gaver op, er det alligevel super hyggeligt bare at være sammen... - hygge over julemad, drikke god rødvin, snakke og grine - være sammen med alle dem, man holder af:   Det er jul!
Glædelig jul til alle!




søndag den 19. december 2010

Søndag med knitrende sne og julehygge


Søndagen er gået med julebag og tøsehygge - kombineret med søndagens pligter :-)  ...og indkøb af juletræ!




lørdag den 18. december 2010

Julestemning for to år siden...

Lige nu kan man næsten ikke forestille sig en december uden sne, men billeder fra 2008 viser at det også kan være rigtigt fint uden sne.



Paradisæbletræet her ved indgangen var super fint både forår, sommer og vinter - desværre knækkede det sidste år, da tøsneen slap taget og uheldigvis ramte ned over flere krukker på en af terrasserne. Det var super ærgerligt.


lørdag den 11. december 2010

Julestemning i London

I den forgangne weekend var vi hele familien samt farmor på en forlænget juleweekend i London.
Ungerne glædede sig helt vildt til Madame Tussauds, mens jeg så frem til at mærke den berømte julestemning, som jeg har hørt så meget om. Og ja - den var der! Mellem alt stress og jag var der små fredelige åndehuller, der signalerede en dejlig julestemning - som f.eks. blomsterhjørnet her (fotograferet ud af en bus):

torsdag den 9. december 2010

Solsortens søgen

Der er ikke meget at finde for solsorten i naturen lige nu, så de er hyppige gæster ved vores foderbrædt og under kuglerne i træerne - hvor de mindre fugle sørger for at der lander lidt på jorden til solsorten.

Mens de tramper rundt og leder efter mad, efterlader de sig fine spor.

Lidt julestemning fra sidste år - også med sne




Sidste år var vi jo også så heldige at have sne til jul, og det giver bare den helt perfekte kulisse for jul... Røde filthjerter i vinduerne og æbler i træerne er skøn julehygge. Det skal findes frem igen i år.

Måske er der virkelig isbjørne i Danmark...

Man kunne i hvert fald godt foranlediges til at tro det. Danmark er fint dækket af sne, og når solen også er fremme, er det så smukt, så smukt.... imens passer jeg min seng med en influenza.