de fineste små

Blomsterne, der for mig fortæller, at vinteren lakker mod enden, og minder om at det også inden længe bliver tid for gækkebreve og påskeferie, er denne lille størrelse.

Ikke helt så smart

Helt ubevidst - og ganske uden omtanke - er løvehale og vintergækker landet på samme placering i måneskinbedet. Absolut ikke særligt smart.

Først nu har vintergækkerne fået sig kæmpet op gennem de vintergrønne blade fra løvehalen. Hm... godt, at der skal flyttes lidt rundt på det her inden næste vinter.

Heldigvis er der også massevis af andet godt på vej op, så der er nok at spejde efter.
Men - altså - sikke en tanketorsk.

Snowdrops

Et efter min mening super navn til de små fine vintergækker: Snowdrop. Og lykken er at have så mange, at man kan plukke og tage dem med ind i varmen og nyde dem - helt tæt på.

Jeg har læst ofte, at vintergækker får man bedst i haven ved at grave et bundt op efter afblomstring (hos en sponsor) og så dele og lægge løgene med det samme, hvor man ønsker dem. Får de lov at ligge for længe og helt tørre ud, er det efter sigende værre.

Disse er importeret til haven via netop et bundt fra en venlig sponsor. Men så blev de glemt i en spand i garagen og først sent på efteråret fik jeg dem fundet frem og forsigtigt lagt i jorden.

Men - lykkeligvist blomstrer så godt som hele bundtet. Nej, jeg har godt nok ikke ikke talt, men det pibler op med fine små gækker, og der er rigeligt til gækkebreve til alle nevøer, niecer og længere ud.... Hvis jeg ellers skulle finde på den slags :-)

...at have det hele

Måske en lidt mystisk overskrift, men det er et udpluk af noget min mor sagde til mig, da vi onsdag aften fejrede min 41 års fødselsdag og jeg var måske lige lidt trist over alderen. Ja, det er altså ikke helt så sjovt at blive 41 som at blive 25. Man har ligesom fået nye udfordringer at slås med ... på grund af alderen :-)

Det lød nok lidt som en klagesang, hvilket jeg ellers nu ikke har særlig grund til i al almindelighed, men deraf kom forklaringen. At 40'erne er de bedste år i livet. Lige der i midten, hvor man stadigvæk har det hele: Både sine børn og sine forældre. Ikke dermed sagt, at det ikke også er godt at være 10 - 30 - 50  - 70 osv. Men lige på det familiemæssige punkt havde hun selvfølgelig en pointe. For ja, jeg har både mine skønne og efterhånden ret store børn omkring mig, og jeg har ligeledes friske forældre, der er der for mig og min familie og bakker os op.

Det kan man jo godt kalde...at have det hele :-)