Viser opslag med etiketten Fennikel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fennikel. Vis alle opslag

lørdag den 5. september 2015

Mellem bygerne

... kommer solen frem og så stråler måneskinsbedet, der står fyldt med fennikel.


Også fingerbøl, roser og hvide floks glæder. Og ikke mindst en fin lille genblomstring af de hvide natvioler.



Men det er helt klar fennikel, der dominerer. Og de skal faktisk klippes ned, så snart jeg har tid. Hvilket ikke lige bliver i dag :-)


Vi har nemlig gang i et byggeprojekt - inde i huset. En opholdsstue er ved at blive ombygget til børneværelse.

Og har jeg så tid til at blogge? Nej - faktisk ikke. Nu skal vi nemlig i gang med at sætte filt op efter grunderen har tørret nogle timer. Ville bare lige sige hej - og ønske en rigtig god lørdag til dig!



lørdag den 8. september 2012

Tosset med fennikel

Sidste år havde jeg for første gang fennikel i haven og blev bestemt afhængig. Ikke fordi jeg får for meget spiseligt ud af det, for fennikel må ikke tørre ud, og det er svært at undgå i en travl familie som vores, der også har 2-3 ugers sommerferie ude af landet.

Nej, det er skærmene jeg er blevet afhængig af. De er grafisk smukke, og så er farven bare helt vidunderlig.




PS. Har i dag knoklet det meste af dagen i haven. Har flyttet buksbom og kæmpeverbena om til morgenhaven. Tror det bliver fint - fanger lige et foto af det i morgen, når solen er der :-).