Viser opslag med etiketten Natviol. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Natviol. Vis alle opslag

lørdag den 5. september 2015

Mellem bygerne

... kommer solen frem og så stråler måneskinsbedet, der står fyldt med fennikel.


Også fingerbøl, roser og hvide floks glæder. Og ikke mindst en fin lille genblomstring af de hvide natvioler.



Men det er helt klar fennikel, der dominerer. Og de skal faktisk klippes ned, så snart jeg har tid. Hvilket ikke lige bliver i dag :-)


Vi har nemlig gang i et byggeprojekt - inde i huset. En opholdsstue er ved at blive ombygget til børneværelse.

Og har jeg så tid til at blogge? Nej - faktisk ikke. Nu skal vi nemlig i gang med at sætte filt op efter grunderen har tørret nogle timer. Ville bare lige sige hej - og ønske en rigtig god lørdag til dig!



fredag den 12. juni 2015

En hel dag på vejen

Sikke en dag!

I morges kl. 7.30 trillede fragtmanden ind i indkørslen med en hel palle sommermagasiner. Det var en ubeskrivelig oplevelse at modtage magasinet i så mange eksemplarer. 

Morgenmaden blev hastigt indtaget, og så skulle dagens rute planlægges.



Kort efter var vi på vejen. Min ældste datter har fået sommerferie fra 1.G, så hun var så sød at køre med mig og hjælpe med at løfte (...er jo gravid). Og så er hun hyggeligt følgeskab. Så du kan nok forestille dig, at vi har fået snakket en del henover dagen :)




Først kl. 17 var vi tilbage i Skanderborg. Hele dagen har vi derfor været på landevejene og har besøgt de skønneste steder - planteskoler, blomsterforretninger mv.

Det har været så hyggeligt at besøge alle de blomster- og haveinteresserede mennesker, der har sagt ja til at have magasinet i deres butik. Så udover at have set en masse skønne ting i dag, så har jeg også talt med en masse søde og passionerede mennesker. Det har været en oplevelse i sig selv!


Vi skal på landevejen igen i weekenden og igen først i næste uge. Og jeg glæder mig til turene. Også selvom jeg ved at jeg bliver træt bagefter - for det er bare noget helt andet end at sidde bag mac'en og skrive eller tulle rundt i haver og tage fotos.

Inden længe håber jeg på, at størstedelen af magasinerne er delt ud til butikker, og så kan jeg forhåbentlig få lidt tid til at komme ud og besøge haver her i Jylland.

Flere søde mennesker har svaret på vores nyhedsbrev fra HAVEFOLKET og har foreslået gode haver - og jeg glæder mig virkelig til at få tid til at besøge dem. De første inden uge 27 og så igen i uge 29-30, når jeg har haft lidt sommerfri.




Men først skal vi have alle magasinerne godt afsted :)

Og så er der jo bare tilbage at håbe på, at de bliver taget godt imod. Også af mennesker, der slet ikke kender HAVEFOLKET endnu... Det er faktisk ret nervepirrende. Jeg må indrømme, at jeg krydser alt, jeg har, for at det går magasinet godt "ude i den store verden".

Salget er naturligvis ganske afgørende for vores fremtidige aktiviteter og planer.

Det er lidt som at have fulgt sin søn eller datter til første skoledag. Man slipper hånden, kysser farvel og så går man ellers derfra og håber det bliver en god start på en ny del af livet! Både for barnet - og for en selv.



Billederne er fra haven her til aften ... den skal jeg også tage mig tid til at nyde.
Det hele er så skønt lige nu!

Til dig : Rigtig dejlig weekend :)
Kh. Lone

fredag den 22. maj 2015

Ikke alle dage er lige underholdende

Sådan er det! Og det kan så vælge at lade gå ud over hele verden (det er dette ikke et forsøg på! :-)) Eller man kan pakke sig lidt ind og traske ud i det grønne og få lidt luft. En god gåtur gør underværker - ligeledes en time i haven, hvor man kan få lov til at gå med sig selv og tænke tanker uden at blive forstyrret. 




I denne tid går turen ofte til køkkenhaven, hvor det hele er på vej op og der skal fjernes lidt ukrudt hver dag, så det er de rigtige spirer der får pladsen.

På billedet herover kan man se hvordan det lille, men også ældste, æbletræ lyser op fra køkkenhavens rum. Du kan lige skimte det lyse op over bøgehækken bagerst i billedet.


Jeg beskærer træet flere gange om året. Både i det tidligere forår og igen sidst på sensommeren, når det har båret æbler og de lange vanris tager overhånd. Ind imellem kan jeg også sagtens finde på at tage saksen og tage lidt af grenene, for ellers skygger det for højbedene i køkkenhaven.

Undvære det helt vil jeg dog ikke, for det giver en hyggelig stemning i den lukkede gårdhave, der er køkkenhave.

Det varer ikke længe for det takker af med blomstringen. Men lige nu står det med ualmindeligt mange blomster - og det er så smukt.

I det lange staudebed er scenen også ved at skifte. Buksbommene er nu alle kommet med nye friske lysegrønne skud og lyser hele kanten op. Den portugisiske laurbær har ligeledes fin ny vækst og snebollen står fyldt med blomsterstande. Der er vist ingen tvivl om at den er glad for sin placering her i haven.

De mørke tulipaner bliver langsomt afløst af purpur, der nu er på vej. Her den traditionelle 'Purple sensation', som er noget af det mest fotogene.

En stor mængde natvioler er også på vej. I år har flere overlevet i min have. Desuden får jeg hvert år et tilskud fra min mors have, hvor de sår sig meget villigt. De gør de desværre ikke her hos mig.

I samme farve har vi denne kæmpestenbræk, jeg har fået af en sød veninde. Flere steder i haven har jeg den og den blev egentlig mest af alt importeret for bladenes skyld. Men farven passer faktisk helt fint ind lige nu.


De mørke tulipaner er nu ikke helt væk endnu - men man kan godt se, at de synger på sidste vers.

Det var alt fra mig for i dag! Pligterne kalder :)
Rigtig god fredag til dig.

Kh. Lone

mandag den 9. juni 2014

Det lugter lidt af cottagehave

Fingerbøl i haven drejer stilen i retning af cottagehaven. I hvert fald i de bede hvor den huserer.

Udover at byde på den hyggelige summen fra humlebier på arbejde, så er de lange smukke spir også vildt smukke i bedene.

Dem kan man næsten ikke få for mange af.

Herunder fotos fra aftenhaven der i disse dage er domineret af fingerbøl...











mandag den 2. juni 2014

Et indlæg af de lange

Sikke en aften!



Varme, sol og summen af bier, der går amok i digitalis - må simpelthen lige sige det igen: Sikke en aften! 

onsdag den 12. juni 2013

Lidt flere stemningsbilleder

.... fra i morges.



Og nogle af favoritterne:







mandag den 27. maj 2013

Purpur og violet

I dag er de første natvioler sprunget ud og gør nu prydløgene selskab. Over de kommende dage vil disse springe mere og mere ud, og det purpur og violette overtager fra det mørke.