Man lærer hele tiden!

For få dage siden glædede jeg mig til at få et par timer til at plukke løs af havens sødkirsebær og gå i gang med syltning mv. 

Men tiden løb fra mig, og regnen kom med kraftige vandmasser i mellemtiden. Og nu er det meste af høsten gået helt i vasken. Næsten alle kirsebær er gået til. Sprækket pga. al for meget nedbør!

Her i haven har vi fire pænt store sødkirsebær fordelt på 3 forskellige sorter: 'Sunburst', 'Victor' og 'Van'. De danner vægge og loft i 'Børnehaven' - området med gyngestativ og sandleg.

'Sunburst' er smagsmæssigt min klare favorit. Desuden er træet med afstand det, der udvikler sig smukkest, og kunne jeg vælge om, ville jeg i stedet valgt 4 stk. af denne type. Eller det vil sige - det troede jeg indtil i dag.

(Og ja - 'Sunburst' er selvbestøvende, så det kunne godt have stået alene her.)

Men hvorfor nu det? 

Jo - Victor bærer meget mindre bær, og de bliver ikke nær så søde, som 'Sunburst'. 

'VICTOR'

Træet 'Van' er ikke nær så smukt som 'Sunburst' - til gengæld er frugten næsten lige så lækker i smag. Det bærer bare ikke ret megen frugt her hos os. Måske fordi det er afhængig af de andre kirsebærtræer for bestøvning.

Men da jeg i dag var ude - for at tage fotos af de triste kirsebær - opdagede jeg noget nyt. 

TRÆET 'SUNBURST' - RET FINT

'Van' er meget bedre til at håndtere vandmængderne. På trods af massivt regnvejr nu i flere dage - som i den grad har ødelagt alle 'Sunburst' bærrene - så er rigtig mange af 'Van's bær stadigvæk intakte og hænger flotte på træet.

... SÅ - juhu - der er stadigvæk lidt høst tilbage. Inden længe kan naboerne se mig (højgravid!) på stigen i trætoppene og plukke de sidste gode bær ned. Og så skal der nydes hjemmedyrkede bær - i regnvejr :-)

Herover et lille stemningsbilledet fra den våde dag: 

Studenternelliker fra tante Grøn og Syrenprinsen.

En beskæring der gik godt...

Og selvom det ikke var mig, men en ven - som har papir på at have grønne fingre - der klarede den sag, synes jeg, det er interessant, hvor fantastisk en effekt, det har haft på kugleakacietræerne.

Træerne har været op til 3 meter i diameter, men efter de sidste hårde vintre var de blevet skæve, begyndt at skrante og så noget pistne ud. Mon ikke alle ved hvordan det ser ud, når akacietræer tydeligvis ikke har det spor godt (for dem er der efterhånden en hel del af). Ja, netop sådan så de ud sidste efterår.

Så... det var med motorsav, og der blev gået til makronerne. Her som det så ud i marts lige efter beskæringen. Man kan se afklippet, der ligger på jorden ved siden af!

Og herunder så et billede taget i weekenden af hvordan den ene af dem ser ud nu (ja, sådan ser de altså begge ud nu - til min store glæde. Igen sunde og kuglerunde som de skal være.

Se, det er da en beskæring, der er værd at anbefale :-)

Apropos krukker

I går skrev jeg om snebolle i krukker - i dag er det så et træ i krukke.

Som I måske har læst tidligere her på bloggen var jeg sidste år så heldig at have mulighed for at besøge Sissinghurst i England og da faldt ti-øren. Jeg fik øjnene op for det skønne i de pilebladede pæretræer, og derfor blev jeg da nødt til her i foråret at erhverve mig et.

Nu er det bare sådan, at jeg egentlig ikke har plads til flere træer i min have... Så, jeg forsøger mig med at dyrke den i krukke. Håber det bliver en succes!

At holde på formerne

Indrømmet - jeg har en forkærlighed for træer! Der er et hav af træer, jeg gerne ville have plads til i min have, men desværre har jeg kun ca. 1.500m2, og det betyder, at jeg må begrænse mig. Det er dog i relation til have ikke altid en kunst, jeg mestrer til fulde (mon ikke der er flere, der kender det problem :-)), og derfor må jeg hvert eller hvertanden år være ret flittig med saks og sav for at holde formerne.

Jeg har tidligere vist, at jeg fik hjælp til piletræet, men I skal også lige se eksempler på platan, lind og kuglekirsebær, som jeg selv holder styr på... eller forsøger i hvert fald :-)

De sidste herover er kuglekirsebær. Dem har jeg - mod alle råd - klippet her sidst på vinteren. De bør vist klippes om efteråret, men jeg har vovet pelsen med den risiko, at de går til eller får skader. Det ene træ havde en skade og var gået ud i halvdelen af kronen. Det var jeg lidt træt af at skulle kigge på en hel sæson igen, så da jeg i fødselsdagsgave fik den skønneste Felco grensaks, tog jeg beslutningen om at gå i gang.

Til info har jeg 3 stk. platan, 6 stk. lind og 5 stk. kuglekirsebær, så det tager lige lidt at komme hele vejen rundt. Men.. det rette udstyr gjorde underværker. Den er helt sikkert en anbefaling værd, hvis der skal investeres i grensaks!

Hvide blomsterskyer i haven

Sødkirsebærtræerne blomstrer så fint - og duften er vidunderlig.

Jeg er hver aften lige en tur nede og runde i den del af haven, hvor træerne står, for som ja... det varer så kort - men er fantastisk, mens det står på!