lørdag den 28. september 2013

Villa Sorgenfrei

Jeg advarer med det samme - I kommer til at høre mere om dette atmosfærefyldte sted en anden gang. Men nu skal I altså lige have en forsmag!

Vi tog fra Danmark i morges og overlod hus, børn, hund og have i Skanderborg til bedsteforældrene og lidt over middag landede vi så i destinationen - Dresden. Et af de steder vi har besøgt i dag var Villa Sorgenfrei. Lige i skumringen ankom vi til stedet og derfor de lidt mørke fotos.






Men - da stedet var fyldt med fakler og levende lys, kan I måske forestille jer den gode stemning. Se lige her - Se det ikke hyggeligt ud?


Som sagt - jeg er sikker på I får lidt mere historie om stedet en anden dag. Men lige nu er jeg simpelthen for træt og er på vej i seng. Sov godt derude :-)



onsdag den 25. september 2013

Smukke september

Septemberdage med sol er ikke til at stå for. Selvom jeg er travlt med alt muligt andet, er et par ture rundt i haven - bare for at snuse det hele ind - ikke til at undgå. Jeg kan slet ikke lade være...







tirsdag den 24. september 2013

Stadigvæk vidunderlig

Et af haveprojekterne i år var tilblivelsen af et måneskinsbed. At jeg siden har fundet ud af, at der ikke er meget måneskin over det (da vi kun ser det i modlys mod månen fra soveværelset og derfor ikke kan se genskinnet) slår ikke skår af glæden. Det er et fantastisk morgen, middag og aften bed og jeg er så glad for at jeg sprang ud i at få de lyse nuancer ind i haven.


Græsset herover havde jeg i haven i forvejen - indfiltret i nogle andre planter, som jeg har fået engang - og her blev de betragtet som ukrudt. I sommer så jeg den gode sammenhæng og jeg fik reddet så mange stumper som muligt og flyttet om i måneskinsbedet. Og se hvor fint.

En anden stjerne her i efteråret er denne hvide floks, som jeg har fået af min søde kollega og veninde på HAVEFOLKET - Lene. Næste år vil jeg forsøge mig med stiklinger, så jeg kan få endnu flere - gerne et helt hav - på sigt :-)  Den er virkelig fint og helt uden meldug på bladene, som mange floks ellers plages af.

Herunder en udplantningsplante - en dahlia. Drevet fra knold og selvom den en overgang var MEGET plaget af bladlus, har den blomstrer flot og skal helt sikkert ind og gemmes til næste år. I baggrunden er det chokoladeblomsten, som jeg jo købte en kasse af ret billigt i foråret. Det har faktisk også været et hit.



En af grundene til at måneskinsbedet er i forvandling til et navn som fx solopgangsbedet er disse skønne lave grå lammeøre. De nærmest lyser i morgensolen og skaber en meget fin bund for al den øvrige blomstring. Blomster er der ingen af her hos lammeøren - skulle der dukke en enkelt op klippes de væk.


lørdag den 14. september 2013

Kender du mon dette æbletræ?


Æbletræet her var en foræring for mange år siden, og jeg har desværre mistet oplysningerne på det. Måske har du et magen til og kender sorten?

Du skal ikke kigge på træets form, for her hos os står det i midten af den lille gårdhave, der huser vores køkkenhave, og det betyder, at jeg beskærer træet to gange om året = få grene + store æbler :-)


Træet er de fleste år godt besat med de store røde æbler - og i år er ingen undtagelse.

torsdag den 12. september 2013

Fugle i lag

Det er måske lidt tidligt at genoptage den massive fuglefodring, men jeg købte denne dims i England i sidste uge og nu skulle den så lige testes af. Jeg monterede den i et træ i går og fyldte op med hampefrø. I går var der stille men her til morgen var der en larm uden lige (det lød nærmest som et redaktionsmøde i HAVEFOLKET!)



Og jeg må erkende, at den er en succes. Der har jo være fest i trætoppen hele dagen!

I morges var beholderen fyldt helt op og efter at have haft besøg i timevis af mere end tredive skovspurve (ja - resten sad på græsset og spiste det, der blev skubbet ud til dem!), så var den til middag halvtom.

Jeg forudser: Det kan blive en smådyr vinter :-)

søndag den 8. september 2013

Jeg tør godt ...

...indrømme, at jeg er vild med gult! I køkkenhaven er gul en af de absolutte favoritter - både som solgul, lysegul og med skær af orange. Den gule farver lyser op og spreder sol og sommer i køkkenhavens bede; også i september :-)

Og ja - I har set rigtigt. Det er tagetes, der er en af yndlingsblomsterne. Den udskældte tagetes som de fleste elsker at hade - men hos mig er den en yndling til køkkenhavens bede. De små fine appelsin- og citrontagetes i særdeleshed. Jeg kan slet ikke undvære de farver!



torsdag den 5. september 2013

Hjemme igen

Sent tirsdag aften var vi tilbage i Danmark, og siden har jeg haft travlt med alt det, jeg er kommet bagud med efter 5 dages rejse. Først her til aften har jeg haft tid til at kigge på nogle af de mange fotos jeg har taget i haverne og det er dejlige gensyn.

Jeg glæder mig meget til at få ro til vise jer noget mere, men først får I her lige et overblik over vores tur.

FREDAG: Tintinhull - East Lambrook Manor Gardens - Hestercombe Gardens
LØRDAG: The Courts Gardens - Iford Manor
SØNDAG: Mottisfont Abbey - West Dean Garden - Great Dixter
MANDAG: Merritments Nurseries and Gardens - Sissinghurst Castle
TIRSDAG: Standen - Gravetye Manor Gardens


Herudover er der jo alt det, man ser ind imellem. Landsbyer, landskaber, hotelhaver, B&B mv. der også ofte rummer massevis af inspiration. Jeg har sagt det før og gør det igen - und dig selv en haverejse til England!



Billederne her i indlægget er fra den første have, vi besøgte - Tintinhull - der også var en af turens bedste. En forholdsvis lille have på ca. 3000m2, der oser af god stemning og harmoni.

mandag den 2. september 2013

Postkort fra Sissinghurst

I dag gik turen blandt andet til Sissinghurst som fortsat er min yndling blandt de mange engelske haver, vi har besøgt. Her et par glimt fra den berømte hvide have...



søndag den 1. september 2013

Postkort fra Great Dixter

For to år siden var vi lidt skuffede over Great Dixter, men i dag var den fantastisk. Her en smagsprøve :-)



Sikken en blomsterflor!