Viser opslag med etiketten Kæmpeverbena. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kæmpeverbena. Vis alle opslag

mandag den 18. august 2014

Sensommer

Jeg må indrømme, at jeg de sidste par uger virkelig har bandet over haven. Al den tørke vi har haft i år har absolut ikke været positiv for min have, der rummer en del m2 staudebede og køkkenhave. Først da vi her i weekenden fik ryddet lidt op, klippet hæk for anden gang og i det hele taget gjort lidt derude, er haven igen til at holde ud at se på.














At høstanemoner og solhat nu endelig blomstrer om kap er jo en fornøjelse i sig selv. Så - ovre er ærgrelserne, og nu kan der igen nydes.

søndag den 17. august 2014

Vestterrassen

Det eneste sted i haven, der ikke er del af haveturen på siden 'HAVEN' er denne lille terrasse, som ofte er noget forsømt.

Vi gør aldrig ophold på stedet, men vi går ofte forbi på vej til noget andet i haven. Og så er det faktisk denne terrasse, vi ser ud på fra stuen. 

I år havde jeg derfor besluttet mig for at gøre lidt ud af den, og nu blomstrer både dahlia og kæmpeverbena, så det er en fryd. Blomstringerne er suppleret med nåletræer og oliven. Lyder nok som en sjov kombination, men det fungerer faktisk helt godt. 

Kig med indenfor og se et par stemningsbilleder.






torsdag den 22. august 2013

Vidunderlige verbena

Den anden dag var det en fiasko (kål!), der var temaet - I dag er det en sommersucces. Jeg har haft kæmpeverbena i haven i mange år efterhånden, men jeg tror, at i år er med den største succes. Se lige den basse her!


Det er første gang, jeg har investeret i vintønder, og det må siges at være en succes, når verbenaen får så meget jord at vokse i. Er den ikke skøn?



torsdag den 6. september 2012

Lidt for rodet?

Takken for at have plantet kæmpe verbena og gaura i mange ledige pletter i det lange staudebed er nu ved at indfinde sig. Nogle dage synes jeg, det er vidunderligt! - Andre det er lige lovlig for rodet...

Men jeg tror, at solhatten skal have takken for at holde sammen på det hele. Min have, der engang var drænet for blomster her i september, er nu i fuld flor.



lørdag den 18. august 2012

De bedste planter i august

Planen var at finde dem, der glæder mest lige nu - altså af planter i haven. Men det var vildt svært. Målet var de bedste 5, så ændrede jeg det til 10 - og det endte med 15+ :-)

Here goes...

Kæmpe verbena, sommerfuglebusk, drejeblomst.




Duehoved, gaura, høstanemone.




Solhat, klematis, rose.




Isop, sommerfuglebusk, daglilje.




Kattehale, hjortetrøst, solsikke.




Citrontagetes, squash, fennikelskærm og ærteblomst.






De fleste er oplyst med komplette navne under PLANTER, hvis du savner mere info. Ellers spørger du bare.

Mon ikke der er mange flere skønne blomstrende planter derude, som er helt uundværlige lige nu? Sig endelig frem!