Viser opslag med etiketten Amaryllis. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Amaryllis. Vis alle opslag

søndag den 31. december 2017

et nyt år rundt om hjørnet

12 timer er der lige nu tilbage af det gamle år - 2017. 2018 venter lige om hjørnet og allerede nu ved jeg at det kommer til at byde på et par udfordringer.


Den største måske, at min ældste datter skal flytte hjemmefra. Det bliver en spændende tid for hende - og en udfordring for os herhjemme, der snart skal til at undvære hende.

tirsdag den 2. december 2014

Juleforkælelse

Ingen jul uden amaryllis. Og her på hjemmekontoret er der da også en buket på bordet.


Den drysser lidt nu, hvor den har nogle dage på bagen, men hvad gør det. De er super smukke og de hygger godt om arbejdet.

mandag den 17. februar 2014

Det lykkedes

7. januar lagde jeg et løg i ovnen et par timer ved 40 grader.
 
To uger efter var den første knop på vej op! 

...og nu er den i blomst.

Jeg fulgte opskriften som du kan læse her på bloggen - om pasning af amaryllis.

Sjovt nok er indlægget om pasning af amaryllis med afstand havedagbogens mest populære skriv i de sidste år. Selv her i skrivende stund ligger det på førstepladsen mellem de "populære indlæg".

Men, jeg kan også kun anbefale dig at prøve. Det er hyggeligt at følge løget året rundt. Også om sommeren hvor det står frodigt med masser af friskgrønne lange blade.

torsdag den 23. januar 2014

Det tegner ret godt

Update!

Det tegner ret godt med denne amaryllis. Nu er der nemlig en stor fed blomsterknop på vej!

(måske læste du med, da jeg for noget tid siden havde den i ovnen?)

tirsdag den 7. januar 2014

Hvad Søren...

... laver hun nu?


Varmer amaryllis løg. Nu skal der nemlig gang i blomstringen - håber jeg - så jeg eksperimenterer m varmebehandling :-)

Skørt ser det da ud. 
Jeg skal nok fortælle senere om det virkede.

God tirsdag til dig.

mandag den 18. februar 2013

Alle gode gange tre

Det lakker mod enden med amaryllis her i huset, men jeg har en enkelt, der ikke vil slippe. Den blomstrer nu for 3. gang! Og da vi i disse dage har to fødselsdage i familien, passer det jo perfekt med den røde farve her :-)


søndag den 16. december 2012

Pasning af amaryllis

I håbet om at få mest muligt ud af mine amaryllis har jeg været ved at tjekke anbefalingerne til pasning, og jeg kan se, at jeg skal i gang med at give mine afblomstrende amaryllis gødning, hvis jeg vil forsøge at gemme dem til næste år!

Amaryllis har nemlig tre forskellige vækstperioder; en vegetativ periode, en hvileperiode og en blomstringspe­riode, og hvis man gerne vil drive løgene igen fra år til år, skal man derfor følge dette mønster. 

Anbefalingerne er forsøgt gengivet herunder.







Dykning af amaryllis henover året ...

    • Løgene placeres med 1/3 (til 1/2) over jorden i en grov jordblanding. 
    • Når blomsterknop­pen viser sig, begynder drivningen, idet der holdes en temperatur på om­kring 24°C - der mere vand og lys til. Mens blomsterknoppen er fremme, vandes dog sparsomt.
      • Først når bladene er i god vækst, vandes normalt. 
      • Når blomstrin­gen begynder, holdes en temperatur på 20°C. 
      • Af hensyn til løgets fortsatte blom­stringsevne er det vigtigt, at planterne holdes i god vækst, også et stykke tid efter afblomstringen.
      • Efter afblomstring skal blomsterstæng­len visne helt ned, før den fjernes. 
      • Det er meget vigtigt at passe planten godt efter blomstringen, hvis man vil have den til at blomstre igen. 
      • Bladene skal have lov at vokse uforstyrret, og der vandes og gødes regelmæssigt. Planten skal anbringes på et solrigt sted. 
      • Man kan sagtens lade den stå udendørs om sommeren. 
      • Sidst på sommeren holder man op med at vande, lader bladene visner ned og planten stilles køligere. 
      • Løget skal have en hvileperiode på 2-3 måneder - gerne ved 10-12°C. 
      • Fra omkring november måned kan løget drives til blomst igen. 
      • Det pottes om, så ca. en trediedel af løget er over jorden, og vandingen begynder igen (Ompottes mindst hvert 3. år).
      • En kort varmebehandling (ca. 40°C i 2-3 timer) fremmer blomstring. Mange løg, der sælges, er allerede varmebehandlede.

      Pasning af løg der blot er til blomstring denne ene gang...
      • Løgene placeres med 1/3 (til 1/2) over jorden i en grov jordblanding. 
      • Vandes forsigtigt og placeres i ca. 20°C for længst holdbarhed.  

      Info bl.a. fra www.haveabc.dk

      onsdag den 12. december 2012

      Svaghed for amaryllis

      Da jeg kom hjem fra Sjælland i lørdags, stod disse og ventede på mig = gave fra min skønne mand, der ved at vejen til mit hjerte kan findes via blomster. De så ikke ud af så meget i lørdags, men som de folder sig ud, indtager de rummet 100%. Er de ikke smukke?

      Jeg kigger mig omkring i vores hjem og opdager en svaghed for amaryllis - har dem nu i hvide, fersken og røde :-) .... og så kommer overvejelserne: Skal man gemme knolde og sætte den i haven for igen at tage dem ind til efterår og drive frem til jul? Ja, det ville måske være en god idé.

      Har du mon erfaringer med det??

      onsdag den 14. november 2012

      Smukke amaryllis

      Nu blomstrer den ene af de små kolibri amaryllis, som jeg satte i glas i sidste uge. De er blevet lidt høje, da de står i et vindue mod syd, så jeg har støttet omkring løgene med lidt mos. Og altså, hvor er den smuk!