Viser opslag med etiketten Frø. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Frø. Vis alle opslag

mandag den 14. april 2014

Yes!

Så vælter det endelig op med spirer!


Jeg såede for nu to uger siden, i weekenden, og siden har jeg gået og skelet til alle de der frø, der ikke var blevet til noget. Jeg er ikke sådan helt vildt tålmodig, når det drejer sig om spirer :-)

mandag den 1. april 2013

I forspiringens tegn

På trods af det skønne solskinsvejr i dag har jeg brugt det meste af dagen i garagen...



Det var vist på tide at at lægge dahlia- og kallaknolde til forspiring, så det skulle gøres. Kallaknoldene her var godt i gang med at spire og det samme med flere af dahliaknoldene.



Jeg har desværre ikke et drivhus, så det er et østvindue i vores garage, der bliver taget i brug. Jeg har længe ønsket mig en let stålreol til formålet, men den er endnu ikke erhvervet (dem jeg falder for synes jeg er ALT for dyre).

Så i stedet har jeg nu bygget en interimistisk ting af grøntsagskasser og nogle brædder. Ikke helt så smukt, men pyt med det. Bare det virker.


Jeg havde også nogle kleopatras nål liggende fra køb i Amsterdam i efteråret. Dem nåede jeg ikke at få i jorden, før frosten satte ind, og da jeg siden læste på nettet, at de var lidt følsomme overfor frost, besluttede jeg mig for at lade dem ligge inde vinteren over (ja, der har jo nærmest heller ikke være mulighed for at få dem i jorden pga. vores kolde vinter).

Knopperne har vokset en del her den sidste måned, og da jeg i weekenden kom hjem fra påskens skiferie, måtte jeg sande, at de var fyldt med bladlus. (Indrømmet - de fik noget gift - jeg hader lus!) Nu har jeg forsøgt mig med at potte den ene indenfor, og så kommer de to andre ud i staudebedet, så snart der er vejr til det.




Desuden kunne jeg ikke dy mig for lige at finde frem til de frø der skal i køkkenhaven. Og så har jeg sået lidt tomater, fennikel og squash samt lidt blomstertobak.


Citrustræer og myrter er blevet studset lidt, fået ekstra jord og vandet godt igennem. (Spandene, der ses forrest på billedet herunder, er diverse forårsløg, vi har nydt indenfor, som nu venter på at komme i jorden).


Og ja, så er der altså også lige flyttet hornvioler ud på terrassen. Fik dem i går af mine forældre, og de skal da ud i solskinnet. De står inde ved muren på vores overdækkede terrasse, så jeg håber, de klarer de kolde nætter.

De er da skønne!


fredag den 1. februar 2013

Såning af stauder og 2-årige

I dag har jeg lige fået sået alle stauder og 2-årige. Det tog ca. 15 minutter, så det er da til at overskue.

Se evt. min frøliste med log her.

Bakken her til højre er med violfrøstjerne, digitalis grandiflora, kongelys og farvebælg - den er røget ud i kulden i mistbænken. Resten står nu i garagen og luner sig.

God weekend!

tirsdag den 22. januar 2013

Planerne fejler ikke noget...

Drømmene farer i disse kolde dage og planer for frøsåning lægges. Måske når jeg dem alle - måske vælger jeg noget fra i sidste øjeblik. En ting er helt sikkert - det bliver endnu et digitalisår i år.

Se hele listen her.

fredag den 4. januar 2013

Bestilling af de første frø

For første gang i år vil jeg kaste mig ud i at så kuldespirende planter. Nemlig eryngium som jeg finder meget smukke (billedet m.f.) og har set både i de engelsker haver og også i smukke buketter. Så nu er de bestilt og snart på vej!


Desuden har målet været at få bestilt nogle digitalis, da min erfaring har været at de frø fra 'Camelot lavender' jeg selv har taget fra planten ikke altid giver samme smukke farve igen. Herudover har jeg bestilt en lys, cremefarvet digitalis til det kommende måneskinsbed.

tirsdag den 3. maj 2011

De sidste frø er i hus

Først i dag fik jeg endelig min bestilling fra Thompson & Morgan. Det er lidt sent at så, men jeg prøver nu alligevel.

søndag den 20. februar 2011

Bestilling af frø

Så har jeg endelig fået bestilt frø:

Hvid petunia, Petunia grandiflora Mirage White F1
Thompson & Morgan

Et sats. Vi ser om det bliver en succes.








Blomstertobak White Trumpets
Isabella Smith










Peberfrugt, Pepper Atris F1 - Duchy Originals
Thompson & Morgan

...samme som jeg har haft før i køkkenhaven med god succes.








Løvehale, rosa - Phlomis tuberosa
Thompson & Morgan

..skal have købt løvehale med gule blomster (så de vil blomstre i år)








Blomstertobak, Perfume Purple

Isabella Smith

 
 
 
 
 
 
 
 
Vellugtende aftenstjerne
Isabella Smith
 
Har dem allerede men vil gerne have suppleret op, da mange forsvandt da vi byggede.

mandag den 17. januar 2011

Frøbestilling 2011 - de første overvejelser

Jeg er så småt ved at begynde og overveje, hvilke frø jeg skal have bestilt hjem. På listen har jeg bl.a. en peberfrugt, som jeg havde for nogle år siden og som var rigtig god og gav de skønneste frugter. Den blev sået inde i min garage og blev så senere flyttet ud i det fri i køkkenhaven.

Hvid petunia
...inspireret fra en italiensk have vi besøgte i sommer 2010
Tænker de kan være fine i de sorte kummer på terrassen


 
Peberfrugt
Jeg har desværre ikke skrevet navnet op, så jeg må forsøge mig frem (mener de var fra Haveselskabet)
Hvid klatreklokke Cobaea Scandens 'Alba'
Tog også frø sidste år - mon de duer?



Zucchino Tondo di Toscana











...Og så har jeg lavendelfrø fra Frankrig sidste år. De skal også såes!

søndag den 20. juni 2010

Digitalis purpurea 'Camelot Lavender'.

Og så er det altså tid til en reklame. Jeg tror, alle har planter i deres have, som er særlig værdsatte. Fingerbøl har på kort tid fået denne status hos mig!


Som jeg vist har skrevet før, såede jeg sidste år disse Digitalis purpurea 'Camelot Lavender', fordi jeg egentlig troede, at de rent faktisk var lavendelfarvede og derfor fandt, at de ville være smukke sammen med lavendelkanterne i køkkenhaven. Men nej... de er ikke lavendelfarvede - i hvert fald ikke den klassiske blå. Men! De er stadigvæk utroligt smukke.


Jeg såede dem først på foråret sidste år og allerede samme sommer var de i blomst! I år er der endnu flere blomster i dem, og lige nu står de virkelig flot!

Når jeg læser om dem på nettet er de flere steder angivet på stauder, men jeg er ikke helt sikker på at dette holder stik, så strategien er at tage frø til spiring igen næste forår og derved sikre, at jeg fortsat har dem i haven!

Nye planter på spring

Endelig er de lidt for sent såede hvide klatreklokker nu ved at være klar til at komme ud i haven.
De er forspiret i garagen og er ganske vist ikke så store - fordi jeg kom så sent i gang - men jeg håber, de alligevel når, at få blomster i år.

Der var kun 4 frø i det brev, jeg fik tilsendt fra Thompson & Morgan, og tre ud af de fire er kommet fint. Den sidste gik til undervejs, som det ses på billedet.

Alle mine dahlia knolde fra sidste år er nu også ved at være klar til at blive sat ud i bedene. Jeg har valgt at vente på, at de blev godt store i år, da sneglene kan være ret hårde ved dem, hvis de er for små, når de bliver plantet ud.


tirsdag den 27. april 2010

Claus' valmuer

En dejlig overraskelse efter en lang dag: En hilsen fra Claus Dalby med tak for en boganmeldelse på hans nye blog http://www.clausdalby.dk/ ... Frø til de smukkeste valmuer som jeg faldt pladask for, da jeg læste min første Claus Dalby bog: Den levende have. Super bog!!

Nu skal jeg bare have fundet det perfekte sted til dem :-)

fredag den 23. april 2010

Frø til haven

Jeg har nu ledt og ledt efter den lyse klatretyv/klatreklokke Cobaea Scandens 'Alba' og en rund squash (som jeg købte hos Isabella Smith for nogle år siden) ... men uden held.

Selvom jeg er opmærksom på, at det måske er for sent vedrørende klatreklokken har jeg i dag logget på Thompson & Morgans shop på nettet og bestilt begge. Så håber jeg, at der ikke går en hel måned før frøene lander i min postkasse.