Hækkene klippede jeg sent i marts, da det var til at holde ud at gå i haven og nu kvitterer de med et væld af nye skud. Ses især herunder...
Indgangspartierne til grunden er bevidst valgt helt neutralt og klassisk i grønt og først når man er på vej ind mod havelågen (30m inde på grunden) opdager man, at her faktisk bor en havenørd, der også er vild med flora og farver!
Sidearealerne til indkørslen er dækket af den grønne vedbend hedera hibernica 'Hestor', der lige nu har masser af flotte, friskgrønne skud og måske i år for første gang bliver næsten helt tæt.
Som overstandere står de store lindetræer (6 stk!) som jeg klipper hver vinter for at holde på formerne. Og selvom jeg efter klipningen altid synes jeg har taget for meget, så er vi ikke langt inde i maj, for synet er lige så overdådigt som det ses herunder.
Det sidste grønne element ved indkørslen er de grønne bøgehække.