Jeg glæder mig til, at solhat springer ud - de er så fine. Græsset "Karl Forester", der står i samme bed, har jeg til gengæld klippet ned. Har set det andre steder, hvor det står så flot, men her hos mig er det mest aks og meget lidt grønt, og det falder ikke i min smag - så det måtte væk. Nu er de så ude af billedet for en stund.
Også et kik i køkkenhaven...
Ærteblomsterne blomstrer flittigt og vi plukker og plukker! Blomsterne er super fine, og man kan da kun være helt forelsket i denne farve. Men det nederste af planten er lidt trist at se på nu, synes jeg. Måske har nogen tip til, hvordan de holdes frodige?