Viser opslag med etiketten Platan. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Platan. Vis alle opslag

søndag den 20. oktober 2013

En ny efterårsbeskæftigelse?

Jeg har her i weekenden kastet mig ud i beskæring af havens platantræer. En beskæftigelse der plejer at være gemt til vinterens sparsomme havearbejde, men i går gik jeg i kast med projektet og på få timer var alle sommerens nye grene fra de tre platantræer nede på græsset, og så var der kun oprydningen tilbage.

Jeg er spændt på, om denne efterårsbeskæring gør en forskel for skuddene næste år. - I hvert fald slipper jeg for at samle alle de store blade op indenfor de kommende uger. Og så har vi nu i endnu længere tid end normalt glæden af de smukke kroner.

søndag den 10. marts 2013

Platantræerne

I går fik platantræerne den årlige tilpasning - en hård beskæring!
Før jeg gik i gang, så udsigten i kronerne sådan her ud:


Et før- og efter-billede:


Det er en sand fornøjelse nu at kigge ud på de klippede træer... også selvom det både blæser og sner! Ingen havearbejde til mig i dag!


onsdag den 25. januar 2012

Rigtigt vintervejr er lig...

...frostvejr! Måske tager det livet af alle de sarte vækster, der ellers har overlevet indtil nu. Men det er nu skønt med det kolde og klare vejr. Mine piger hepper på sne, men det her er fint nok til mig :)




Pga. det kolde vejr har der i dag været særlig travlhed i fuglehuset...



Sidste weekend startede jeg op på beskæring af platantræerne. De beskæres for, at de ikke skal blive for store, og så er det en fin kontrast til den pjuskede hængepil.