tirsdag den 4. juli 2017

sommer og grøftekanter

Ved indgangen af juli i vores have får min 45 år gamle kærlighed til grøftekanten endelig lov til at afspejle sig i haven. Selvom jeg som barn svor, at jeg som voksen ville have en have fyldt med liljer (for dem var jeg ret betaget af), så er det ikke den bevidste målsætning, der fik lov at fylde. I stedet er det den ubevidste kærlighed til alle de vilde vækster, der har overtaget mine passioner i staudebedene. 


Hvad jeg i sin tid har plukket af buketter på marker, i grøfter, i skove mv. kan ikke tælles - og ja - jeg gør det stadigvæk. Jeg kan simpelthen bare ikke lade være :)