I programmerne giver Anne blandt andet fif til de bedste høstasters! Mon ikke mange har haver helt uden asters, og det er faktisk lidt synd, for de er fantastiske her i efteråret.
Jeg må også indrømme, at jeg selv kun har få, men dem, jeg har, sætter jeg stor pris på her midt på efteråret. Siden jeg for nogle år siden var i Dresden og så en hel skråning fyldt med høstasters blandet med blandt andet solhat, havde jeg sat mig for at udvide bestanden. En enkelt ny sort er der kommet til i år. Nemlig denne, som jeg har købt i haven fra Mien Ruys.: Kalimeris incisa 'Madiva', japansk asters.Den er slet ikke så ringe :)
En anden er denne småblomstrende høstasters: "Sommerens sidste farvel".
Den tredie - og sidste - er en asters købt i et supermarked for mange år siden - en pudeasters tror jeg, det er.
Har du mon asters?
Hvis ikke du helt er faldet for dem endnu, så kig lige forbi indlægget fra Dresden - du finder det her.
Rigtig god weekend til dig!


