Viser opslag med etiketten Terrasser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Terrasser. Vis alle opslag

tirsdag den 2. september 2014

Glødende sensommer

Efter jeg er kommet hjem fra England, har jeg haft rygende travlt. Alt for mange ting har været udsat til efter turen, og det skulle der så lige rådes bod på. Men nu er jeg igen ved at være oppe ved overfladen og så må vi altså lige et kig i haven.


I dag har det været det skønneste vejr, og heldigvis blev jeg i morges tvunget en time i haven, da der var en meget larmende tekniker i huset. Øv - hvor ærgerligt :-)

Billederne her er netop taget her til aften - mit nr. 2 yndlingstidspunkt for fotografering i sensommer/efterår. (En sensommermorgen er endnu mere magisk, men jeg når det så sjældent).


mandag den 10. juni 2013

Det er det her...

... vi længes efter alle de mørke kolde vintermåneder. Skønne varme sommeraftener, hvor haven brillerer.  Det skal nydes og mærkes helt inde!



Livet nydes på terrassen.... stille aftener med mac'en på skødet.

Bare lige stille 10 minutter. Skønt!




søndag den 26. august 2012

I svigermors sommerhave

I går var vi til fødselsdag hos farmor. Mystisk nok stod det ned i stænger det meste af dagen - ikke velfortjent! For ærlig talt er min svigermor et ganske særligt hjælpsomt menneske med et kæmpe overskud til at hjælpe os børnefamilier, der alt for tit har lidt for travlt.


Min svigermor hævder ofte, at hun ikke går op i have - alligevel har hun vel den mest veltrimmede have, jeg kender. Alt er klippet, fejet, luget og står på rette plads. Der er ikke de store staudebede, men haveelementerne er alligevel på plads - velindrettede terrasser, velholdt græsplæne, flotte gamle buksbom, bede med rhododendron/azalea, lidt frugttræer og krydderurter. Og der er fokus på enkle farverige kompositioner i krukkerne, som passer til hendes øvrige sikre stil.

Billederne her i indlægget er fra én af terrasserne. 




Ved kig fra spisestuen, udover terrassen, ses volden, der skærmer mod trafikstøj og de i volden indbyggede rhododendron/azalea bede, der har fuld knald på farverne, når de blomstrer sidst på foråret.



Til sidst lige et glimt af krydderurterne, der er en lille krukkehave for sig.



PS. Jeg skal lige huske at beklage billedkvaliteten - alt er snuppet med en iPhone 4S.