I går var vi til fødselsdag hos farmor. Mystisk nok stod det ned i stænger det meste af dagen - ikke velfortjent! For ærlig talt er min svigermor et ganske særligt hjælpsomt menneske med et kæmpe overskud til at hjælpe os børnefamilier, der alt for tit har lidt for travlt.
Min svigermor hævder ofte, at hun ikke går op i have - alligevel har hun vel den mest veltrimmede have, jeg kender. Alt er klippet, fejet, luget og står på rette plads. Der er ikke de store staudebede, men haveelementerne er alligevel på plads - velindrettede terrasser, velholdt græsplæne, flotte gamle buksbom, bede med rhododendron/azalea, lidt frugttræer og krydderurter. Og der er fokus på enkle farverige kompositioner i krukkerne, som passer til hendes øvrige sikre stil.
Billederne her i indlægget er fra én af terrasserne.
Ved kig fra spisestuen, udover terrassen, ses volden, der skærmer mod trafikstøj og de i volden indbyggede rhododendron/azalea bede, der har fuld knald på farverne, når de blomstrer sidst på foråret.
Til sidst lige et glimt af krydderurterne, der er en lille krukkehave for sig.
PS. Jeg skal lige huske at beklage billedkvaliteten - alt er snuppet med en iPhone 4S.
Sikke en have og sikke et hus !
SvarSletJeg er helt vild med volden.
Har hun haft havearkitekt på, eller har hun selv en arkitekt i maven?
Hun har haft hjælp, men du kan være sikker på, at der har været sikre holdninger til tegneriet :-)
SletJa, jeg skal lige love for at ordnung muss sein! Det lader til, at ikke et græsstrå står forkert :-)
SvarSletNej, der er styr på det :-)
SletMeget flot og meget afstemt have.
SvarSletTak for kigget.
Have hilsen
Anita
Sikke en flot have din svigermor har.
SvarSletKh. Margrethe.
Tjek på sagerne.... Flotte rum
SvarSlet