En vinter uden haveplaner

For første vinter i mange år har haven kun været meget, meget lidt i mine tanker. Og det er selvfølgelig ikke så mærkeligt, da lillepigen her bruger alle vågne timer på sin mor.

Lige nu er det forkølelse, der fylder: især om natten, hvor hun vågner ofte og minder om, at hun er her :)

Det betyder også, at jeg faktisk ikke har haveprojekter for årets have. Og hvor er det mærkeligt. Der skal i år ikke bygges eller omlægges noget som helst - blot vedligeholdes og plejes. Faktisk overvejer jeg at køkkenhaven skal fyldes med krydderurter, så den er nem at passe.

Takket være vores store vinduer mod syd kan jeg dog gå og holde lidt øje med det hele derude.



Disse billeder er fra i går morges... før der kom slud og regn.

Det går så frygteligt stærkt

... men et lille menneske, der er ivrigt efter at lære verden at kende.

Filippa bliver nu lige om lidt 4 måneder, og hun er et sandt livsstykke. Vi har været igennem mavebøvl, zoneterapi og aftengråd.

Men nu ser hun ud til at være tilfreds med livet og maven har fået ro. Hun leger, smiler til os og snakker som et vandfald. Og så er hun helt vild med at lege med sine kulørte venner, som lige nu har fået lov at bo i stuen, så hun kan være sammen med os andre.

Det meste af dagen - når hun altså ikke sover - ligger hun her og leger. Og snakker. Så vi er bestemt ikke i tvivl om, hvor hun er.

Hun er fantastisk :-)


(Undskyld - så kom der igen et 100% babyindlæg... og det er ikke det sidste :-))

En advarsel

Jeg kan lige så godt advare jer. I de kommende måneder kommer bloggen her ikke kun til at handle om have, men også om hende her. Vi har haft nogle hårde måneder her i familien med søvnløse nætter og ind imellem går bølgerne lidt højt, men vi begynder nu at kunne se frem til mere normale dage. Til dage med søvn i barnevognen, og dage hvor lillepigen snakker, sprudler og tilmed griner (uden lyd dog) :-)

 

Helt mod sædvane får I også lige et billede af den hele tiden lidt trætte mor. Da jeg er fotografen her i huset, er der ikke mange med mig selv på, men her tog min datter Sofie lige kameraet, og så kan man da se, at jeg også var med i denne del af historien :-)

Endelig, endelig har pigen i øvrigt fået et navn. Det har været længe undervejs, for vi har simpelthen ikke kunne greje, hvad hun skulle hedde. Hvad der passede, og hvad vi alle 4 kunne blive enige om.

Men i fredags dukkede det pludselig op: Filippa.

Det blev straks vedtaget - helt enstemmigt. Den chance skal man ikke lade gå fra sig. Så nu er det bestemt. Og godt så, for barnedåben er lige om hjørnet :)