søndag den 16. december 2012

Pasning af amaryllis

I håbet om at få mest muligt ud af mine amaryllis har jeg været ved at tjekke anbefalingerne til pasning, og jeg kan se, at jeg skal i gang med at give mine afblomstrende amaryllis gødning, hvis jeg vil forsøge at gemme dem til næste år!

Amaryllis har nemlig tre forskellige vækstperioder; en vegetativ periode, en hvileperiode og en blomstringspe­riode, og hvis man gerne vil drive løgene igen fra år til år, skal man derfor følge dette mønster. 

Anbefalingerne er forsøgt gengivet herunder.







Dykning af amaryllis henover året ...

    • Løgene placeres med 1/3 (til 1/2) over jorden i en grov jordblanding. 
    • Når blomsterknop­pen viser sig, begynder drivningen, idet der holdes en temperatur på om­kring 24°C - der mere vand og lys til. Mens blomsterknoppen er fremme, vandes dog sparsomt.
      • Først når bladene er i god vækst, vandes normalt. 
      • Når blomstrin­gen begynder, holdes en temperatur på 20°C. 
      • Af hensyn til løgets fortsatte blom­stringsevne er det vigtigt, at planterne holdes i god vækst, også et stykke tid efter afblomstringen.
      • Efter afblomstring skal blomsterstæng­len visne helt ned, før den fjernes. 
      • Det er meget vigtigt at passe planten godt efter blomstringen, hvis man vil have den til at blomstre igen. 
      • Bladene skal have lov at vokse uforstyrret, og der vandes og gødes regelmæssigt. Planten skal anbringes på et solrigt sted. 
      • Man kan sagtens lade den stå udendørs om sommeren. 
      • Sidst på sommeren holder man op med at vande, lader bladene visner ned og planten stilles køligere. 
      • Løget skal have en hvileperiode på 2-3 måneder - gerne ved 10-12°C. 
      • Fra omkring november måned kan løget drives til blomst igen. 
      • Det pottes om, så ca. en trediedel af løget er over jorden, og vandingen begynder igen (Ompottes mindst hvert 3. år).
      • En kort varmebehandling (ca. 40°C i 2-3 timer) fremmer blomstring. Mange løg, der sælges, er allerede varmebehandlede.

      Pasning af løg der blot er til blomstring denne ene gang...
      • Løgene placeres med 1/3 (til 1/2) over jorden i en grov jordblanding. 
      • Vandes forsigtigt og placeres i ca. 20°C for længst holdbarhed.  

      Info bl.a. fra www.haveabc.dk

      9 kommentarer:

      1. Tak for den opskrift, jeg har prøvet meget, men tror nu det er gødningen, det kniber med. Den får en gødningspind en gang imellem, men jeg må indrømme,jeg gør ikke meget ud af den resten af året, det er nok derfor, den ikke vil blomstre igen.

        SvarSlet
      2. Tusind tak for anvisningerne. Flere gange har jeg købt løg i dyre domme i England, men jeg har ikke været flink til at sætte mig ind i, hvordan man får glæde af dem mere end én gang, så nu printer jeg din side ud og prøver igen.
        Happy Amaryllis Gardening
        Jytte
        www.danishknitdesign.com

        SvarSlet
        Svar
        1. Hej Jytte - Jeg vil også forsøge mig og hvis de ikke dør inden længe, vil der komme opfølgning her på bloggen. Håber du også på et tidspunkt lader høre, hvordan det går :-)

          Kærligt,
          Lone

          Slet
      3. De er så flotte, jeg er vild med de hvide. Mine har sat frø som jeg vil prøve at så, har du prøvet at så dem? Anne Gine

        SvarSlet
        Svar
        1. Ser først dit spørgsmål nu Anne Gine - men nej, jeg har ingen erfaringer med at så dem. Glæder mig til at høre om dine, hvis du prøver!

          Slet
      4. Hvilken gødning skal man bruge?

        SvarSlet
      5. hvordan giver man varmebehandling på 40 grader, kan man på en eller måde sætte den i ovnen ;)

        SvarSlet
      6. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

        SvarSlet
      7. Man kan vist give varme behandling i ovnen, hvis man kun tænder ovnlyset!
        Har læst om hævning af boller ved 37grader,og der stod det beskrevet, så mon ikke det også kan prøves til Amaryllisløg? Jeg tror jeg prøver næste gang.

        SvarSlet