onsdag den 5. december 2012

Støtter vi Danmarks små blomsterforretninger?

Jeg elsker at lave dekorationer til jul og har altid elsket det. Derfor har jeg vist heller aldrig prøvet at købe en færdig dekoration hos en af Danmarks dygtige blomsterbutikker, men jeg gæster dem hvert år når jeg skal i gang og køber nogle af materialer hos dem.

For jeg ville så nødigt. at de forsvandt.

Jeg synes, at de er helt fantastiske at have i gadebilledet - se fx billedet her til højre fra Bruuns Gade i Århus. Det er da julestemning, man kan bruge til noget. Skønt!

Og så glæder jeg mig over al den inspiration, der her er at hente. Hvis jeg kan få bare lidt af denne stemning med hjem hos mig selv, er jeg tilfreds!

Jeg ved, at mange synes at priserne hos disse dygtige blomsterkunstnere (som jeg vil kalde dem) er alt, alt for høje, men jeg vil vove at påstå, at når man gør det hele op med materialer, timeløn mv., så er det faktisk ganske rimelige priser. Ja, jeg har nogle gange prøvet at gøre kunsten efter på nogle ting, og har opdaget at det kan være en ret bekostelig affære i materialer - for ikke at tale om tidsforbruget. Har du tingene i haven, kan det selvfølgelig hjælpe betydeligt, men der er dog ikke mange, der har det.

Så - jeg håber, at du gør som mig - og bare en gang imellem støtter de små blomsterbutikker og ikke kun handler alt i Bilka, Fakta og Netto mv.

Hvor trist, det ville være, hvis blomsterbutikkerne forsvandt...

7 kommentarer:

  1. Ja, det ville være synd hvis alle de små blomsterbutikker skulle bli borte. Sånn er det her i Norge også at de store kjedene tar over mer og mer for de små butikkene. Det er dessverre en utvikling som ikke er så enkelt å stoppe. Ha en god dag!

    SvarSlet
  2. Det er en butik jeg lige må ind i, når jeg en sjælden gang er i Århus. Den oser langt væk af stemning og hygge og der er masser af inspiration. Jeg køber sjældent færdige dekorationer, men det jeg mangler til det jeg vil lave. Hav en dejlig december.
    K.H. Anette fra "Fru Pedersens have"

    SvarSlet
  3. Ja selvfølgelig støtter jeg vores lokale blomsterbutikker. Der er lige en i nærområdet der måtte dreje nøgle. Øv der er ærgerligt.
    Mine dekorationer laver jeg selv. Men skal jeg på venindebesøg eller bare have en lille dusk med, så køber jeg da en blomst i ny og næ. Dog mest om efteråret og vinteren, hvor jeg ikke selv har så meget at tage af.

    SvarSlet
  4. Et rungende "JA" herfra! Desværre ikke lokalt, da der ikke findes en her i området som lever op til mine (indrømmet strenge) krav til netop kunstnerisk tilgang, nytænkning og lækkerhed...

    Jeg elsker de sande perler - de butikker hvor man sætter en ære i sit håndværk og hele tiden vil forny og begejstre... så bliver jeg komplet lykkelig og ikke stort økonomisk tænkende.

    Men men men, heller ikke jeg køber dekorationer - dem kan jeg ikke lade være med selv at skabe præcis efter egen stil, smag og udfordretrang...og så er det næsten en meditativ juleproces for mig at begrave mig i det arbejde i timevis om muligt.

    Men tak fordi du synliggøre dette felt - og dejlig eftermiddag fra Nordsjælland hvor vi snart sneer inde:0)
    Kh Katinka

    SvarSlet
  5. Jeg kan kun støtte op om det, du skriver - jeg køber også hos de små steder, og da jeg boede i Århus og var studerende, brugte jeg faktisk en del af mine penge på smukke buketter - også når jeg skulle i byen. For det er også oplevelsen at handle sådan et sted, der tæller :-)

    Og så vil jeg sige, at knap så dygtige blomsterbindere også tager ved - priserne er ret høje.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  6. Fuldstændig enig! Jeg har - ligesom - med planteskoler - en fornemmelse af at købe kvalitet frem for kvantitet hos blomsterhandleren og det støtter jeg gerne op om. Selvom jeg ikke er mere helgen end, at der af og til hopper en plante ned i indkøbskurven, når jeg er ude at købe ind......Men, hvor ville det da være kedeligt, hvis gaden var fuld af supermarkeder....

    Glædelig december
    Birgitte

    SvarSlet
  7. Blomsterhandlerne og Planteskolerne, dem skal vi værne om..heldigvis bor jeg i en by hvor vi stadig har en del blomsterhandlere. Der er sådan en oplevelse at komme ind i en Blomsterbutik, alle sanserne bliver fyldt op på en gang.Især elsker jeg duften. Og når jeg så går ud af butikken med en flot håndbundet buket , i silkepapir, cellufan og fine bånd. Ja så kan jeg da ikke andet end at smile.
    Og jo, jeg stikker da også en buket ned i indkøbsvognen i Bilka,man kan jo blive fristet.
    Skønne blomsterhilsner fra Linda

    SvarSlet