I morges kl. 7.30 trillede fragtmanden ind i indkørslen med en hel palle sommermagasiner. Det var en ubeskrivelig oplevelse at modtage magasinet i så mange eksemplarer.


Kort efter var vi på vejen. Min ældste datter har fået sommerferie fra 1.G, så hun var så sød at køre med mig og hjælpe med at løfte (...er jo gravid). Og så er hun hyggeligt følgeskab. Så du kan nok forestille dig, at vi har fået snakket en del henover dagen :)

Først kl. 17 var vi tilbage i Skanderborg. Hele dagen har vi derfor været på landevejene og har besøgt de skønneste steder - planteskoler, blomsterforretninger mv.


Vi skal på landevejen igen i weekenden og igen først i næste uge. Og jeg glæder mig til turene. Også selvom jeg ved at jeg bliver træt bagefter - for det er bare noget helt andet end at sidde bag mac'en og skrive eller tulle rundt i haver og tage fotos.




Det er lidt som at have fulgt sin søn eller datter til første skoledag. Man slipper hånden, kysser farvel og så går man ellers derfra og håber det bliver en god start på en ny del af livet! Både for barnet - og for en selv.

Billederne er fra haven her til aften ... den skal jeg også tage mig tid til at nyde.
Det hele er så skønt lige nu!
Til dig : Rigtig dejlig weekend :)
Kh. Lone
Fantastiske billeder fra din have, hvor er det en skøn tid.
SvarSletSikke et stort arbejde med magasinet - men budskabet er værd at sprede, så jeg håber virkelig at der bliver taget godt imod og solgt af det.
Tusind tak for et spændende og flot magasin, det er bare så professionelt lavet, og jeg glæder mig til at dykke mere ned i artiklerne.
God weekend.
Tak Ulla - det er så dejligt med din støtte. Du har været en sand ven i vores HAVEFOLKET projekt hele vejen igennem, og det er altså bare noget der varmer. Og tak for melding om at du har modtaget magasinet :) Jeg har hørt fra nogle stykker at det er nået frem her inden weekenden. Det var dejligt!
SletHåber du synes vi igen har ramt plet! Vi gør os i hvert fald grundigt umage :-)
Rigtig dejlig weekend til dig!
Kh. Lone
Hej Lone det var ellers lidt af en tur. Håber det går bladet godt! Har selv lige modtaget det og jeg glæder mig til at nærlæse det. Det er skønt at der endelig er et dansk havemagasin det har jeg ønsket længe. Og heldigvis uden madopskrifter på hveranden side. Det ser spændende og interessant ud, jeg melder mig som køber ;-) god weekend.kh Tina
SvarSletKære Tina - hvor er det godt at høre! Vi lægger så mange kræfter i det og skriver og fotograferer de dele af havelivet, som vi selv synes er spændende. Så det er så dejligt at høre, når det falder i god jord rundt omkring. Og tak for at du lige skriver det. Det varmer!
SletKh. Lone
Hvor er det smukke billeder, Lone! Og sikke et stort arbejde med magasinet, men så fyldt med glæde :)
SvarSletJa - det er det. Og begejstring! Jeg må indrømme at jeg er noget overrasket at jeg nu - efter 3 år med projektet - stadigvæk er så opslugt af det. Tænker at det er fordi jeg virkelig har fået fat i en passion her. Kombinationen af have, formidling og grafisk udtryk. Elsker hver gang at få det nye magasin i hånden - og håber bare sådan at mange vil finde frem til det.... så vores energi kan smitte bare lidt :)
SletTak for din hilsen :-*
Kh. Lone
Det var dog et fantastisk billede af en akeleje. Tak for et smukt magasin - og held og lykke med det.
SvarSlet