mandag den 21. december 2015

Juletræ i krukke, et genbrugsjuletræ

Jeg har siden november skelet til store serbiske grantræer på planteskolen, og i dag har jeg fået hentet et.

Planen er, at træet skal nydes i krukke som juletræ, bagefter overvintre i haven og så igen næste år være gæst indenfor til jul.

Ja - det er lidt et eksperiment, men da jeg har haft mange andre træer ude og inde i forbindelse med julen, så tænker jeg at det også går denne gang. Selvom træet her er noget større end jeg er vant til. Faktisk 2,5 meter højt - med krukke 3 meter :)

Træet, som selvfølgelig er ret tungt, kræver naturligvis noget af en krukke, så det er kommet i en af vores terracottakrukker fra shoppen på terracottakrukker.dk. De håndlavede krukker er så tunge, at de kan holde til det meste. Også et 2,5 meter højt juletræ!

Juleferien er i gang her i huset for de to yngste - onsdag følger resten efter. Hvad med jer?

Kh. Lone


pssst. Bor du i Østjylland (eller omegn) og har ønsker om at gøre mig kunsten efter med et genbrugsjuletræ i krukke, så kan du i dag og i morgen nå at hente en af krukke fra lageret. Du sender bare lige Caroline en sms på 2216 5731. Så er hun klar til at hjælpe :)

#terracotta #terrakottakrukke

5 kommentarer:

  1. Tænker det ikke bare din krukke, men også sin mand/kvinde at bakse det ind uden jorden drysser ud hele vejen, men en fin ide med miljøhensyn. Har her små rødgraner, hvor flere skifter mellem krukke og havejord. Det går ret fint og jeg synes det er rart de bruger kræfter til roddannelse fremfor højderyg.
    Julehilsner fra Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Katinka -
      Træet er plantet i krukke udenfor og så kørt ind i stuen på sækkevogn ;-) Så det gik ganske smertefrit. Når først jeg får en plan, så finder jeg ofte også kræfterne til at få det udført, før nogen kan nå at sige mig imod :-)
      Knus til dig - hyggeligt at høre fra dig!

      Slet
  2. Serbisk gran (eller Omorika gran) er favorit hos mig, men jeg holder mig til Normanner som juletræ. Det bliver spændende om dit eksperiment lykkes, der skal nok ikke fyres for meget i brændeovnen, men det er jo heller ikke nødvendigt i denne lune december, så jeg tror på det:-)
    Rigtig glædelig jul til dig og dine.
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg trængte til noget nyt i år - så ja - du har ganske ret. Det er en serbisk gran :-)
      Den er noget helt andet end de sædvanlige normanner :-) indtil videre er jeg super glad for det.

      Rigtig glædelig jul til dig også!

      Slet
  3. Spændende eksperiment! Det ser dejligt ud.
    Rigtig glædelig jul.

    SvarSlet