onsdag den 16. februar 2011

Køkkenhaven i 2004

Sne igen. Øv. Nu var tankerne på vej til forår og planlægning af nye tiltag i haven. Lysten driver værket og helt ærligt så har sne ikke den mest motiverende indvirkning på min havelyst. Lige nu holder jeg lidt vinterferie med mine piger, og det giver tid til at granske lidt i billeder og mærkeligt nok - havenørd som jeg nu er - kigger jeg efter havestemning :-)

Valget faldt på nogle fotos af første år, jeg for alvor fik gang i min køkkenhave. Den lå dengang vest for vores hus - blev flyttet da vi byggede til senere. Men højbede og belægningssten er genanvendt på den nye placering.


Dengang i 2004 var det den gule farve, der herskede i køkkenhaven. Små solsikker og fine tagetes gav et helt dejligt frodigt syn. Salat, bladselleri og storbladet persille stortrivedes - så voldsomt at jeg delte ud til alle, der kom på besøg.

Det gav mig for alvor blod på tanden og er vel grunden til at jeg år efter år, nyder køkkenhaven og bruger de kræfter der skal til, for at få frodigheden frem igen.


2 kommentarer:

  1. Skønne billeder af en dejlig frodig køkkenhave:)

    SvarSlet
  2. Vidunderlige billeder. Det er næsten ligesom at blive viftet om næsen med chokolade, når man ikke kan få noget... lige nu.

    SvarSlet