søndag den 6. april 2014

Stadigvæk forelsket!

Vi flyttede i hus i 1999 - flyttede fra lejlighed i Aarhus til hus med 1550m2 grund. Det var næsten ikke til at komme igang med haven dengang. For hvor skal man lige starte?



Også som 27-årig var jeg glad for planlægning og skitsering, så jeg satte mig til at tegne en haveplan. Efter lang lang tids skitsering og mange overvejelser besluttede jeg mig for, at planen var klar.


En af vores venner tilbød at skaffe nogle planter til gode priser, og så var vi i gang. Med i venligheden var at han selv skød en del planter i fra hans svigermorshave. Herfra fik jeg en stor mængde buksbomkugler - der dengang var meget små - og nogle påskeklokker. En vidunderlig gave! Begge dele er nogle af de planter. jeg i dag sætter særlig stor pris på i haven.


Indrømmet - de er alle (både buksbom og påskeklokker) flyttet en del rundt, for sådan er det at være plante her hos mig, men det har de nu taget pænt.

Siden er der kommet flere planter til og farverne har udviklet sig. Alle i disse mellemrosa nuancer. De er vidunderlige! Jeg faldt for dem, straks jeg fik dem i haven for knap 15 år siden, og jeg er stadigvæk dybt forelsket i denne raffinerede blomstring.




Mon ikke du kan tænke dig til, at jeg ikke så sjældent sender min hjælpsomme haveven en tanke, når jeg går i haven - ikke mindst i disse måneder, hvor påskeklokkerne blomstrer.

9 kommentarer:

  1. Hvor var det heldigt, at det var sådan nogle fine planter, din ven skaffede dig til at starte haven med.

    SvarSlet
    Svar
    1. ja - og specielt fordi jeg jo slet ikke anede hvad det var.
      Dengang var jeg bare glad for, at jeg fik nogle planter :-)

      Slet
  2. Sikke en sød historie, det er jo sommetider lidt vildt at tænke på hvor man var henne i sit liv, da man flyttede ind i ens nuværende have og hvor meget der er sket siden. Gavmilde plantevenner på den måde er bare guld :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så godt med havegaver! - og så man kan gå og nyde og mindes alle de venlige mennesker, det kommer fra. Mine buskbom, som jeg også nævner herover, er hjemmelavede af svigermoren fra dengang. Og de er bare noget at det skønneste. Elsker den ro de giver til staudebedene.

      Slet
  3. Det er dejligt, når der er en fin historie bag de planter, som man holder af ;-)

    SvarSlet
  4. Herlig historie. De planter der har en historie, er ofte dem man holder allermest af. Kan godt forstå du er vild med farven, den er da bedårende. Dejlige og fine solskinsbilleder.

    SvarSlet
  5. Det er dejligt med så gode venner. Man kan tydeligt se på dine påskeklokker, at de har en vis alder. De er flotte og tætte og fyldt med blomster.
    De har også flot farve - dejligt med planter med historie!

    SvarSlet
  6. Dejligt at du efter så mange år, stadigvæk er forelsket i din have og din farveskala. Det kan jo kun betyde at du ramte rigtig i første forsøg.
    Hilsen Heike

    SvarSlet
  7. Dine påskeklokker er helt vidunderlige - sikke nogle dejlige farver - hvor var du heldig at få så fine planter.

    SvarSlet