Det lange staudebed har nu fået en ny værdi medspiller: Vellugtende aftenstjerne (Hesperis matronalis). Det er en to-årig, og den er ikke særlig flittig til at så sig selv her i haven. Det er den til gengæld i min mors have (sandet muld gør vist forskellen her), og så er jeg så heldig at få planter af hende.
På nordsiden af huset blomstrer nu den hvide klematis, som jeg har vist før, men den kan vist godt tåle et gensyn :-) Den er efterhånden ved at have en ret flot størrelse - Den vokser op af en kugleakacie og når nu lige til underkanten af kronen.
Som man kan se på billedet herover er akacietræerne også på vej nu med masser af små skud. De blev beskåret ret så kraftigt her i vinter, men ser de ud til at klare det fint.