onsdag den 8. april 2015

Pensthorpe & Piet Oudolfs imponerende Millinium Garden


Vi har nu kun en enkelt dag tilbage. I dag er vi taget et godt stykke nord-øst på. Vi er nemlig i Norfolk med det primære formål at se en have, der ligger som en del af naturreservatet Pensthorpe.


Haven, vi er kommet for at se, er tegnet af Piet Oudolf, og jeg har vist fotos fra den før på HAVEFOLKET, men jeg er sikker på, at den tåler et gensyn. For den er ganske enkelt fantastisk.

Først lidt fra vejen gennem reservatet mod Piet Oudolf haven.






Og så er vi fremme. Haven hedder Millinum Garden.
Mon ikke du har hørt om den før?


Vi går ind på den anden side af havelågen og synet er bare fantastisk.































Har du bogen 'Landscapes in Landscapes' om Piet Oudolfs haver, så kan du finde haveplanen deri. Og læse mere om haven. Er der nogle af planterne herover, du er faldet for, så prøv også lige at kigge i forårsmagasinet fra Havefolket - link her - for der er flere af planterne oplyst med navn under artiklen om plantekompositioner med prydgræsser. Og der er altså bare mange lækre! For Søren da, P.O. er god til at finde de bedste stauder frem - og fantastisk til at sætte det sammen.

Det er lidt sjovt med en have som denne. For jeg synes, den er gudesmuk, men jeg tror ikke, jeg kunne "bo med den". Dertil er der for lidt rum, indre hække, træer mv. Men som en parkhave man kan besøge, som her i Pensthorpe, er den fantastisk! Og jeg ville elske at bo tæt på, så jeg kunne se den forår, forsommer, højsommer, sensommer, efterår og vinter - og bare det at kunne besøge den i morgendis med kameraet kunne være fantastisk. Sikke nogle fotos man kunne tage.....

Nu snakker jeg løs igen - Jeg vil da hellere høre fra dig: Hvad synes du?


HER ER VI
Pensthorpe Natural Park
Fakenham Road
Fakenham
Norfolk
NR21 0LN
www

Har du været med fra starten af denne virtuelle haverejse? Hvis ikke, skal du 
vide, at du er hoppet ind midt i en sensommerrejse til Englands smukke haver. 
Følg endelig med. Og giv gerne lyd, så vi ved, at du er her :-)

søndag den 5. april 2015

Packwood House


Endnu en have fundet via internettet er denne vi nu skal ind i. Den ligger i Warwickshire og det der har fascineret mig mest fra de fotos, jeg har set på nettet, er et haverum fyldt med meget gamle taks, der nærmest har deres helt egen sjæl.



Først går vi en tur i køkkenhaven:









Og så går vi videre til selve haven, der ligger på den anden side af vejen - bag denne lækre mur.





Et kig gennem lågen til næste haverum afslører at vi er på rette vej - mod de store taks.














































På vej ud af haven igen og retning mod restauranten - vi skal vist lige have en kop kaffe, inden vi suser videre!






Som du kan se, har haven meget mere at byde på end de gamle taks, og min plan er da også at vise jer endnu flere billeder fra haven senere på året på Havefolket. Særligt bedet med solskinsfarverne tog 100% mit havehjerte. Lad mig høre, hvilke dele af haven du faldt for :-)


HER ER VI
PACKWOOD HOUSE
Packwood Lane
Lapworth
Warwickshire
B94 6AT
www

Har du været med fra starten af denne virtuelle haverejse? Hvis ikke, skal du 
vide, at du er hoppet ind midt i en sensommerrejse til Englands smukke haver. 
Følg endelig med. Og giv gerne lyd, så vi ved, at du er her :-)