fredag den 16. oktober 2015

Asters - Dresden & Hune

Jeg har i den grad nydt genudsendelserne af Haven i Hune, som DR har været så venlige at sende her i efteråret. Jeg har desværre kun få dage nået at være oppe og klar til TV, når udsendelserne har været bragt på DR. Men de ligger også på nettet, og her har jeg nydt hele sæson 1. Sæson 2 har jeg endnu til gode :-)

I programmerne giver Anne blandt andet fif til de bedste høstasters! Mon ikke mange har haver helt uden asters, og det er faktisk lidt synd, for de er fantastiske her i efteråret.

Jeg må også indrømme, at jeg selv kun har få, men dem, jeg har, sætter jeg stor pris på her midt på efteråret. Siden jeg for nogle år siden var i Dresden og så en hel skråning fyldt med høstasters blandet med blandt andet solhat, havde jeg sat mig for at udvide bestanden. En enkelt ny sort er der kommet til i år. Nemlig denne, som jeg har købt i haven fra Mien Ruys.Kalimeris incisa 'Madiva', japansk asters.

Den er slet ikke så ringe :)

En anden er denne småblomstrende høstasters: "Sommerens sidste farvel".

 Den tredie - og sidste - er en asters købt i et supermarked for mange år siden - en pudeasters tror jeg, det er.






Har du mon asters?

Hvis ikke du helt er faldet for dem endnu, så kig lige forbi indlægget fra Dresden - du finder det her.

Rigtig god weekend til dig!

2 kommentarer:

  1. Kære Lone.

    Jeg er een af de utrendy, som elsker høstasters. De er så smukke og taknemlige her i efteråret, hvor alle, der gider gøre sig den ulejlighed, at senblomstre for mig, er meget kærkomne planter. Jeg har en gammel sort, som driller mig en del med rodudløbere, men de andre er ikke nær så invasive. Det er en nem plante, der kan gro på selv de tørreste og mest udpinte steder i haven.

    Det er dog en fuldstændig forrygende skråning fra Dresden, du viser. Den er intet mindre end pragtfuld.

    Grønne hilsner fra æ asterswoman

    SvarSlet
  2. SÅ fik jeg flyttet mine asters efter et lille skub fra dit indlæg! :) Delt blev de også, så det bliver endnu vildere næste år. Mine er en foræring, men ligner ret meget dine. Og blomstrer stadig her i november. Det er da fantastisk.

    SvarSlet