12 timer er der lige nu tilbage af det gamle år - 2017. 2018 venter lige om hjørnet og allerede nu ved jeg at det kommer til at byde på et par udfordringer.
Den største måske, at min ældste datter skal flytte hjemmefra. Det bliver en spændende tid for hende - og en udfordring for os herhjemme, der snart skal til at undvære hende.
Som alle andre sæsoner i haven har november også faste discipliner. Jeg indser det egentlig først nu hvor jeg sætter mig ned for at skrive her. Men jo - de er der. At gå ture og finde materialer til julestemningen er en af dem.
Vi har en del krat og buskadser langs skovene ikke langt fra vores kvarter, hvor der er masser af hyben. Her har vi fundet lidt af de helt små.