søndag den 30. december 2012

Året i min have

2012 har været en skøn sæson her i haven med masser af blomstring; som jeg elsker det. Næste år skal der igen tilføjes vægge! Der kigges i hvert fald på mulighederne her i de kolde måneder, hvor der er god tid til at planlægning og hvor der er mulighed for rigtig at se havens skelet an uden alle stauderne, der visker rammerne ud. Noget er allerede rigtig godt - andet er ganske enkelt for slapt eller trist.

Herunder følger en kort opsamling på det forgangne år i haven fordelt på månederne fra det nu næste afsluttede haveår.

JANUAR
Frostvejr i en solbeskinnet have. Havens linier træder i karakter. Dem skal jeg bare have lavet flere af!

mere







FEBRUAR
Masser af fugle i haven; i år har de sædvanlige gæster som skovspurve og solsorte fået selskab af både spætte og rødhals.

mere







MARTS
Med hjælp fik vi endelig den store pil i den nedre del af haven beskåret. Og det med stor succes kan vi konstatere her sidst på året.

(lidt) mere






APRIL
Frøsåning er blevet en uundgåelig del af foråret i mit haveliv. Her i april står det hele i garagen og fylde kun en brøkdel af hvad det kommer til lige inden udplantningen.

mere





MAJ
Maj er et af højdepunkterne i haven. Her blomstrer tulipaner om kap med allium og - sidst på måneden også - digitalis. Det er SÅ smukt.

mere







JUNI
Det blå beds højdepunkt er juni. Storkenæb, pæoner mv. blomstrer om kap. I denne måned ved jeg, hvorfor det hele startede med et blåt bed.

mere






JULI
Så er der godt gang i køkkenhaven.

mere








AUGUST
I august er det igen havens lange staudebed der tiltrækker sig opmærksomheden med alle de purpur blomstringer.

mere







SEPTEMBER
Purpur, orange og gule farver i et farveorgie - det blev næsten for meget! Men nej, det var skønt og livsbekræftende. Lidt oprydning skal der til i foråret, og måske skal der være lidt mere grupperinger til næste år, men ellers skal der bare bygges videre.

mere



OKTOBER
En samling af alle georginerne i haven og de overvejelser der følger med når man tager georginerne op.

mere







NOVEMBER
Løglægning i store mængder... nye sorter og nye farver.

mere








DECEMBER
Om julefred, lys i haven og alverdens julestemninger.

mere








Tak til dig der fulgte med i år og måske også gav gode råd og opmuntringer med på vejen - det er så dejligt med havefølgesvende :-)
GODT NYTÅR!


PS. Har du fået mod på flere årskavalkader, er Evigglade værtinde for en hel samling af havebloggeres årskavalkader - se her.

torsdag den 27. december 2012

Teucrium chamaedrys

Flere steder i de engelske haver har jeg set denne plante - på dansk "ædel-kortlæbe" - brugt til små hække i køkkenhaver, parterre mv. og jeg har overvejet om den måske skulle ind i haven i stedet for flere buksbom, der jo mange steder er hærget af svamp. 

Jeg kender den ikke i forvejen men kan læse mig til, at den har mange fine kvaliteter. 

Her nederst t.v. i billedet i urtehaven v Sissinghurst

Haveselskabet skriver dette om planten:
"Ædelkortlæbe / Teucrium chamaedrys: Denne smukke plante regnes for en teplante som bl.a. bruges i te mod hovedpine og mod gigt. Det er en halvbusk med stedsegrønne ovale blade. Planten bliver ca 30 cm høj og får purpurfarvede læbeblomster i løbet af sommeren. Den egner sig fint som kant i en urtehave. Blomsterne kan tørres og bruges i potpourrier. En nøjsom og tørketålende krydderurt."


Som man kan se på billedet herover har planten en smuk grøn farve og virker meget sund og frodig.

Hækplante i Dronningens Have ved Sudeley Castle

Herover er den brugt som hækplante i parterrebede. Den er helt nyklippet, så derfor er den lidt trist at se på, men jeg tror heller ikke, at planterne her er så gamle. Uanset snød planterne ved første øjekast, for på afstand lignede det ganske enkelt buksbom.



Wiki skriver: 
"Ædel-Kortlæbe (Teucrium chamaedrys) er en lille, vintergrøn dværgbusk med en stiv, opret vækstform. Skuddene er først lysegrønne og hårede, men snart bliver de rødlige og kantede. Bladene er modsatte og ovale med lang spids. Bladranden er tandet, og oversiden er blank og mørkegrøn. Undersiden er lyst grågrøn. De små, lyserøde blomster ses fra juli og indtil september. De sidder i bladhjørnerne og ved skudspidsen. Frøene modner sjældent eller aldrig i Danmark. 
Ikke-synlige træk: Rodnettet er kraftigt og meget dybtgående. Kortlæbe er en dværgbusk, som er sart over for danske vintre med skift mellem tø og frost. På veldrænet bund er den dog fuldt hårdfør.


Det lyder umiddelbart ikke som om den er helt hårdfør nok til den plastiske ler her på matriklen. Jeg skal nok starte ud med en enkelt i køkkenhaven og så se den lidt an.

Måske har du erfaring med ædel-kortlæbe? 
Hvis ja, hører jeg meget gerne fra dig...

mandag den 24. december 2012