lørdag den 31. januar 2015

Udsigter

Haveliv er noget sjovt noget. I denne vinter, hvor det er koldt og ofte også vådt - med kolde vinde rundt om hushjørnerne - så har jeg simpelthen ikke megen lyst til at være ude i længere tid ad gangen. Korte ture bliver det til. Ud med solsikkefrø til fuglene, hente brænde, hente krydderurter i køkkenhaven eller rydde lidt op. Højst et kvarter ad gangen. Så fryser næsen, og jeg fortrækker igen til indendørs forhold med ild i pejsen.

Men - smukt det er det altså.

onsdag den 28. januar 2015

Så er den der - så er den der ikke

Efter smukke dage med sne er den nu på vej væk igen. Min sneslæde blev luftet og med stor succes. Men også kameraet var med ude en tur og det kan du se herunder. Selvom sneen snart er væk fra haven, så kan jeg jo godt lige fastholde den lidt her på siden.

lørdag den 24. januar 2015

Ny genial makker

Har ryddet sne her til morgen for første gang i mange år uden overhovedet at få den mindste antydning af ondt i ryggen! Stort.



Ja - snerydning er mit job. Hvorfor er det ikke min mand, der gør det, tænker du nok?
Svar: Han har 4-hjulstræk! (måske var det mig, der skulle have det i stedet)