søndag den 20. juni 2010

Cirkelbedet svæver

Min have er pænt præget af, at jeg er mest aktiv i forsommeren. Det betyder, at det vrimler med blomstring lige nu.... mens der er knap så meget i efteråret. Det skal jeg på sigt have rådet bod på, men det betyder også, at der lige nu er mange blomster at nyde.

I cirkelbedet, der er holdt i lyserøde toner, er der nu virkelig mange blomster. Det er en kombination af knopurt, pileurt og valmuer. De højeste er op til 1.5 m!


Bedets blomstrende elementer pt. er:

Knopurt (Centaurea dealbata)
Pileurt. Pas på - Den spreder sig voldsomt, så man skal hele tiden holde den i ave. Til gengæld blomstrer den flittigt - flere gange hvis man fjernes blomsterne, efter de er visnet.
Valmue
Som det ses herunder, er det platantræer, der danner loft for bedet. Træerne klippes meget tilbage hvert år. Dette er både for, at der trods alt kommer noget lys igennem til bedet, for at træerne ikke bliver for store og skygger for naboerne, og fordi jeg er noget betaget af de klippede former, som man ofte ser sydpå!


Jeg har også denne bonderose i bedet, som jeg fik af min mands søde faster sidste sommer. Den er virkelig fin, men passer ikke til de øvrige farver - så den skal flyttes!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar