lørdag den 8. november 2014

Man kan blive helt væk

... opslugt af en opgave. Og i denne omgang var det et nyt magasin, der lige lagde hverdagen ned.


Men, nu er det endelig 100% klar og sendes i trykken mandag morgen.



I næste uge er vi 4 meget spændte og utålmodigt ventende kvinder, indtil magasinerne ligger helt færdigt og kan sendes ud til havefolk i hele landet, ja i hele Norden. Og til os selv :-)

Og til os selv :-)
Vi har selvfølgelig set et prøvetryk og har læst det igennem til hudløshed, så vi kender hver en tomme, men at få det som magasin - limet i ryggen - og klar til rigtigt at bladre i og tage med under tæppet i sofaen til en god kop kaffe. Det bliver fantastisk.

Som du måske kan se af billederne her, så har min have næsten fået lov til at passe sig selv imens. Kun blade er blevet revet sammen, når jeg har skullet bane vej for plænetraktoren - og det har så til gengæld også været tiltrængte pauser, der gerne er blevet udvidet med lidt fejning, en smule oprydning i køkkenhaven mv. Ja - altså, når jeg først kommer i gang derud er det jo svært at stoppe igen.


Men - i dag har jeg fri og så skal jeg endelig have lagt de mange poser tulipanløg, der venter på mig i garagen og lover smukke forårsdage.






Og disse skal omplantes. Krukkerne er gået i stykker - og jeg har nye på vej fra bixen.

Disse skal også skiftes ud - kurvene har klaret to sæsoner nu, og så kan jeg vist ikke forlange mere. Inden længe er her i stedet terracottakassetter. Det har jeg virkelig glædet mig til længe.


Den her gav op en dag jeg sad ved computeren. Pludselig hørte jeg blot et "knæk" og skår på fliserne.  Så - ja - de skal også have nye omgivelser.


Den første står klar her - i morgen kommer der flere til.



Rigtig god weekend til dig også! Håber du også får tid til at komme ud og nyde den milde efterårsluft i haven - det er så godt.





5 kommentarer:

  1. Til lykke med bladet! Jeg kan godt forstå at det må blive stort at få det i hænderne :-) Og god dag i haven! Der er så dejligt derude i disse dage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - det bliver en spændende dag :-)
      Og tak! Også god dag til dig, Nana.

      Slet
  2. Tillykke med færdiggørelsen:9 Heldigvis er det endnu ikke for sent at tage chokoladeblomst ind, lægge løg m.m.
    "Bixen" ser særdelse interessant ud - jeg vidste ikke at du også havde sådan en - tillykke med den også og sikke noget at dine krukker pludselig sprækker.. så er det god at have egne forsyninger:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - er det ikke mærkeligt? Disse, der sprækker, har jeg købt for et par år siden. Godt nok var de billige, men jeg har aldrig før været ude for, at de sådan helt sprækker. Måske det er skærmliljerne, der råber på omplantning :-)

      Og ja - "bixen" er et HELT nyt initiativ. Jeg skal i morgen ud og pakke allerførste læs ud og det glæder jeg mig helt vildt til. De har måttet vente på, at julemagasinet blev færdigt :-). Men - nu er jeg klar!

      Dejlig lørdag til dig, Lisbeth

      Slet
  3. Jeg glæder mig også til at få bladet, kan sagtens forestille mig at det har taget al jeres tid i lang tid, så meget desto mere er jeg spændt på bladet. Nyd en velfortjent dag i haven, her skinner solen lige nu, mon ikke også at den gør det hos dig.
    Tillykke med Bixen, det lyder spændende - du er en initativrig kvinde :)
    Knus, Ulla

    SvarSlet