torsdag den 5. maj 2011

Påskeklokker, akelejer og hvad har vi...



Jeg er simpelthen kommet til at holde rigtigt meget af påskeklokker. Ikke blot har de meget fine blomster i en lang periode, men jeg holder også meget af de smukke blade, der fylder fint i bedet resten af sæsonen. Under klokkerne kan jeg følge spirer fra sidste år, der nu vokser lidt i størrelse.


Sidste år købte jeg en del allium løg på plantemarked i Haveselskabet. De står nu rankt i det lange staudebed, og det varer ikke længe, før de første springer ud.


Og så er der jo akelejerne. De står også rankt op i bedene og giver det bordeaux skær, som jeg holder så meget af. Her i forening med hvide og mørke tulipaner m.m.



Og.... der er jo lige Nugga - hun følger mig troligt, når jeg er rundt i haven med kameraet.
Her med meget bedende øjne!


Tro det eller ej - men hun er helt tosset med rå blomkål, og siden hun fik lidt med sin aftensmad, har hun ikke forladt min side. Det kunne jo være hun fik lidt mere :-)

5 kommentarer:

  1. Det er et flot bed du har :-)

    SvarSlet
  2. En flot samling 'mor/barn' du har - der bliver mange dejlige påskeklokker at se på om nogle år :-)

    Allium er en skøn løgvækst, som jeg desværre ikke ejer i haven (endnu). Men håber, at du viser dem fuldt udsprungne, så jeg kan nyde dine istedet ;-)

    SvarSlet
  3. Rigtig dejlige billeder og sikke et skønt harmonisk bed du viser. Nugga er ikke til at stå for. Giv hende noget mere blomkål!

    SvarSlet
  4. Hvor er det nogle skønne billeder - og sikke et flot bed. Jeg har selv sået juleroser, og glæder mig til forhåbentlig også at se det samme spirende syn en dag :-)

    SvarSlet
  5. Dejlige billeder og et flot bed, du har fået kreeret.
    Mine allium og akelejer står også på spring nu. Der er hele tiden noget at glæde sig til :-)

    Hilsen Ina
    http://annasplads.dk/

    SvarSlet