søndag den 3. juli 2011

Køkkenhaven ved Pashley Manor



Det første, man lægger mærke til, når man entrerer køkkenhaven, er disse fine store bure, der holder fuglene på afstand af bærbuskene - og så bemærk lige den fine græsplæne med skarpe kanter mod bedene.



Til venstre i billedet herover ses ærteblomster espalieret på bambuspinde - vist på tættere hold her til venstre. Bemærk lige den lille plastiksag, der sidder foroven. Funktionen er jo helt fortrinlig!. Jeg bruger selv en del bambuspinde til køkkenhaven og det har ofte irriteret mig over, at det hele vokser sammen i et knudepunkt foroven - her er der fin afstand mellem pindene, så der er luft til planterne, og når det er vokset helt til, kan jeg kun forestille mig at effekten er optimal.

Heldigvis fandt vi dem til salg i havebuttikken for blot 3,50 pund - så de fik plads i kufferten!















Og så til endnu en fidus, der også skal praktiseres hos mig næste år - squash bundet op på bambus, så de er fri af jorden og ikke fylder så meget i bedet. Det ser da rigtig flot ud!



Bønnernes stativer er også meget dekorative. Denne metode ses ofte - også i middelhavslandene - og er velegnet til bønner, men også til tomatplanter. Læg mærke til at squash og bønner er placeret som naboer. Det er der en helt særlig grund til, da netop de to planter i de biologiske miljø understøtter hinanden. Majs skulle ligeledes være gode i kombinationen med bønner og squash.


Herunder fennikel, som jeg også selv forsøger mig med i haven i år. Mine er så bare mikrostørrelse i forhold til disse  :-)



Man skal ikke underkende kulisserne for haven - en stor del af begejstringen skyldes naturligvis også de fine bygninger, der er med til at danne rummene i denne have.

Dette er en pointe, der kan være svær at tage med sig til sin parcelhushave, men alligvel er en stor del af udfordringen for at kunne skabe en smuk have.

Ofte kan man slet ikke få lov til at bygge en mur som denne, pga. områdets lokalplan - og så er det en ret temmelig dyr løsning! Men der er naturligvis også mange andre muligheder. Se f.eks. de fine espalierer, der danner baggrund for staudebedene i West Dean Garden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar