tirsdag den 6. marts 2012

Downham Royal...

Jeg har i dag været i Bilka for at hente noget af Claus Dalbys efter sigende fantastiske krukkejord - det skal da prøves! ... og på vej til stedet med krukkejord faldt jeg over en anden pakke, jeg bare måtte eje. Det er en pakke med 4 forskellige løg/knolde - sammensat af Claus naturligvis - der indeholder en dahlia, som jeg nu har ledt efter siden 2004: Nemlig dahlia 'Downham Royal'. 


 
Jeg købte i sin tid Downham Royal over nettet hos Isabella Smith, og det var for mig starten på dahlia-eventyret (som siden har været fast indslag i haven). Den var helt fantastisk flot og kraftig. Billedet herover yder den slet ikke retfærdighed, men det var det eneste, jeg kunne finde i arkivet fra 2004. Desværre gemte jeg dengang ikke knoldene, da jeg jo var nybegynder ud i det med dahlia, så de gik selvfølgelig til over vinteren. Og siden har jeg altså ledt forgæves for at finde den igen.



Men nu har jeg den! Og jeg glæder mig som et lille barn til at se den i haven igen. Skønt!

Tak til hr. Dalby for det fine valg!

3 kommentarer:

  1. Det er nemlig nogle rigtigt fine pakker med log og knolde, som hr. Dalby har sat sammen :) - og man kan supplere med den enkeltvis også.

    Jeg faldt for nogle af de hvide...




    PS... Overvejer du ikke lige at slette funktionen med koder, når man skal lægge kommentar hos dig? Det har mange af vi andre gjort, og koderne er vildt irriterende.

    SvarSlet
  2. Har sådan set frem til den. Nu ligger den også på mit bord og venter på at få "benene" i jorden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mine fra Dalby-pakken var desværre ikke se rigtige. Det var en stor skuffelse. Har du fat i den rigtige, kan du roligt glæde dig. Den er helt fantastisk :-)

      Slet