fredag den 11. juli 2014

Man møder havemennesker alle vegne

... man skal bare kigge godt efter. Så er de nemlig der, lige foran næsen på een.

I juni havde jeg besøg af TV2 Østjylland, da de gerne ville besøge mig og haven samt høre om magasinet havefolket.com - i relation til en ny programserie til udsendelse næste år. Værtinden var dejlige Søs Kjeldsen, som alle, der bor i Østjylland, sikkert kender aldeles udemærket fra diverse udsendelser på kanalen.


Jeg har før haft besøg af produktionsselskaber i haven, men ikke tidligere af en værtinde, hvis hjerte selv banker for haverne. Og den drejning blev jeg meget positivt overrasket over. Hun viste mig mellem optagelserne lidt fotos af sin smukke have på sin telefon, og vi blev kort efter enige om, at det kunne være hyggeligt, hvis jeg gæstede den anden vej - altså kom på besøg i Søs's have.

Det var jeg i slutningen af juni og reportagen får I på HAVEFOLKET på et senere tidspunkt.


Lige nu vil jeg bare lige bringe en servicemeddelelse om, at der i morgen (den 12. juli) på TV2 Østjylland kl. 19.45 kommer en genudsendelse af haveudsendelser, som Søs tidligere har lavet i samarbejde med blandt andre Claus Dalby. Måske man da lige skulle tage en pause fra solens varme og nyde en time i selskab med et godt danskproduceret haveprogram!

Efter udsendelsen skulle der komme et link på nettet til udsendelsen, så alle i hele Danmark kan se den. Hvis jeg finder det, skal jeg nok lige oplyse det her :-)

Hermed link som lovet.

God weekend, til dig.

3 kommentarer:

  1. Hvor er det dejligt med alle de haveudsendelser I har i Jylland, bare de sendte lige så mange her i Københavnsområdet. Men heldigvis bliver der lagt links ud. Så hvis du kan finde det efter udsendelsen er det i hvertfald en fra Amager det vil være taknemmelig. Dejlige havebilleder du viser, god weekend.

    SvarSlet
  2. Ih, det må du altså gerne, Lone, altså lægge linket til udsendelsen, du omtaler, på her. Ja, også selvfølgelig den til din egen have, det glæder jeg mig helt vildt til at se!

    SvarSlet
  3. Med det regnvejr der er på vej, så er det da perfekt vejr til havetv :-). Til dem som efterlyser haveudsendelser fra øst for Storebælt, så kan TVØst skam også et og andet http://www.tv2east.dk/program/ud-i-haven

    SvarSlet