Efter besøget i Ryton Organic går turen til National Trust haven ved Upton House. Endnu en have, jeg ikke før har gæstet, så vi må gå ind og se hvad der viser sig. Det, der har lokket rejsen denne vej, er at jeg har læst om den fine store "mirror pool", der ligger for enden af haven og skulle gøre noget helt særligt ved haven her.
Gåturen fra parkeringspladsen til huset vidner om at noget særligt er i vente.
Personligt er jeg ret imponeret over haven her. Alle vandrette flader er udlagt med græs, mens den store udfordring - skråningen - er et imponerende haveanlæg i flere niveauer, der byder på alverdens oplevelser. Og det store bassin for foden af bakken er bestemt med til at gøre haven endnu mere interessant. Set fra forskellige vinkler henter bassinet reflektioner af himlen, træerne, skråningen mv. Ret interessant og smukt at sidde og iagttage.
Og så er det en fornøjelse at møde de mange mennesker, der kommer på besøg her i haven. Børn løber på plænerne og leger. Lidt ældre gæster sidder på den store terrasse og drikker champagne, forældre snakker og griner og mange traver rundt i haven og nyder alle de fine detaljer, der er i haven. Ja - Haven bliver brugt!
Lad mig gerne høre din oplevelse af haven her.
HER ER VI
UPTON HOUSE & GARDENS
near Banbury
Warwickshire
OX15 6HT
www
Har du været med fra starten af denne virtuelle haverejse? Hvis ikke, skal du
vide, at du er hoppet ind midt i en sensommerrejse til Englands smukke haver.
Følg endelig med. Og giv gerne lyd, så vi ved, at du er her :-)
Kære Lone.
SvarSletJeg er meget imponeret over arbejdet med skråningen, og får lidt for mange "gode ideer" til, hvordan man kan lege med en bakke. Det kan være en kæmpe udfordring med stærkt skrånende haveterræn, men her er løsningen jo helt genial.
Tusind tak for de mange skønne haveture til England. Du skal vide, at de bliver meget værdsat. Også selv om der ikke altid lige falder en kommentar fra mig, der troligt sidder på bagsædet og følger med på hver eneste tur og gransker hvert eneste billede.
Ønsker dig og din familie en rigtig dejlig påske.
Knus fra en påskehøne, der er ved at blive blæst omkuld i stormvejret
Det er dejligt du følger med, Jytte.
SletOg hyggeligt at høre lige lidt fra dig :-)
Ja - skråningen er bare fantastisk lavet. Det må have været et kæmpe arbejde. Men flot er resultatet. Og anderledes end hvad man oplever i mange andre haver.
Pas på i blæsevejret - god påske til Mors :-)
eh... jeg starter lige med et glas Pimms & Champagne, som de reklamerer med på skiltet og så vender jeg tilbage med et dybere kig på haven og dine smukkke billeder senere :)
SvarSletGod fornøjelse på terrassen.
SletUdsigten er også skøn derfra! :-)
Virkelig en imponerende have med alle højdeforskellene. Bedene med løvemund ved huset er så sommersmukke og bassinnet er i en liga for sig. Meget stemningsfyldt og smukt. Blåregnen ved trappen må være eminent smuk... :o)
SvarSletTror også lige jeg snupper mig en slapper på en bænk og nyder udsigten en gang til. Hvis jeg er heldig kommer Frk. Anemone måske forbi med et glas-et-eller-andet.... :o)
Jeg er med på en tur på bænken
Slet- man nyder bare haver så godt fra en bænk :-)
Tjingeling :) Imponerende have anlæg, det er helt vildt med den højdeforskel, det har de udført meget flot og spændende. Espalier blåregnen bemærkede jeg også - den ville jeg gerne se i blomst.
SvarSletAltid dejligt med folk i haven, det er jo også med til at gøre den levende.
Haven ligger nu på min besøgsliste næste gang vi rammer området, og det gør vi på et tidspunkt, for min svigerinde bor 10 km fra Banbury.
Nå, fru Friis ... vil du med en runde mere?
Yeaaahhhhh....... :o)
Slet