lørdag den 4. januar 2014

Hvorfor?

Hvorfor bruger jeg overhovedet tid på at skrive om have?



2009 begyndte jeg på min allerførste hjemmeside. Jeg var vildt nysgerrig på aktiv brug af internettet, og jeg besluttede mig for at overføre aktiviteterne fra min daværende fysiske håndskrevne havedagbog til den nye hjemmeside. Få måneder efter fik jeg øjnene op for weblog formatet og i marts 2010 sprang jeg ud i en bloggerløsning. Det var en god beslutning og aktiviteterne tog fart. Inden længe fik jeg øjnene op for alle de andre havebloggere der havde valgt samme format på nettet og jeg så ideen i at dele en fælles interesse med andre - også i det virtuelle rum - og i haveverdenen er det i en hyggelig tone og med venlig interesse når vi "går" på besøg hos hinanden. 



Men hvorfor? Hvorfor er jeg her stadigvæk? Hvordan kan lysten til at blogge og skrive om uderummet hænge ved så længe?

Der er absolut ingen tvivl om, at jeg er helt og aldeles havepassioneret. Jeg har været det altid - helt fra barnsben. Men derfor behøver man jo ikke skrive om det. Så hvad er det så, der driver værket?

Jeg tror, at mit håb er, at det smitter. Smitter lidt af på andre, der også er vilde med have. Ja og måske især også på dem, der måske ikke er - i hvertfald ikke i lys lue endnu. Kan jeg sprede bare en lille smule inspiration og ideer til andre, give andre lyst til at lave smukke og funktionelle uderum eller plante noget smukt i haven, så er jeg lykkelig. Både fordi jeg tror på, at det er givende for os at omgives af noget smukt og bevægende, og fordi jeg tror på, at det er sundt for både krop og sjæl at gå i haven. 



Jeg hører ind imellem fra en, der har fået lyst til et eller andet i haven efter at have læst med her på bloggen, eller som er blevet inspireret til at plante noget nyt i krukker på terrassen - eller prøver sig med at holde liv i købte krydderurter i vindueskarmen i stedet for bare at smide den ud. Og så bliver jeg både stolt og glad. Så har jeg måske gjort en lille forskel for nogen med alle mine skriverier....



For halvandet år siden fik jeg mig så forvildet med ind i magasinet HAVEFOLKET. Endnu et ubetalt haveprojekt vil nogen tænke - jeg tænker endnu en chance for at formidle haveglæde og inspiration. Det har været sjovt, hårdt, krævende og ind imellem afholdt nattesøvnen for at indfinde sig. Alt for mange tanker og ideer - og ind imellem bekymringer. At være fem om at starte et helt nyt medie op kræver enighed og fælles arbejdsomhed og pga diverse livsudfordringer kan netop det være svært. Vi arbejder ikke alle med samme fart eller på samme måde. Med tiden har jeg fundet ud af at den del i princippet er fuldstændig ligegyldig. Det handler i bund og grund om respekt. 



På samme måde, som når vi går på besøg i hinandens blogs og behandler en anden bloggers tid og tanker skrevet sammen i et indlæg med respekt, så fungerer hverdagen også, når vi indbyrdes på magasinet behandler hinanden med respekt. Den kollega, der måske er optaget til anden side i tre dage pga livets gang, dukker pludselig op og giver det hele en skalle i respekt for de andre, der har båret opgaven indtil da. Og sådan er det bare - vi behøver ikke engang snakke om det. 

Og så har vi dybt i vores havehjerte samme grund til at skrive - vi er vilde med haver, og vi vil så gerne smitte andre med det samme. Og den mission kommer foran alt andet. Den kommer foran vores personlige havestil, foran politiske diskussioner og foran specifikke interesser. Hellere nå det fælles mål end drive en personlig kæphest eller profilere særlige evner hos forfatteren eller skribenten. Vi skriver lidt med hos hinanden, når det kniber, og låner fotos på kryds og tværs, som der er behov. Det er da lige præcis, sådan det skal være...



Kom jeg nu ud af en tangent? Ja - måske lidt. Egentlig ville jeg bare sige: Jeg er her i det virtuelle haverum, fordi jeg elsker uderummet - jeg elsker planter, arkitektur og godt design - jeg elsker at se det hele gro, og jeg elsker, at det kan bruges til noget! Og jeg vil så gerne dele ud af min entusiasme og tilgang til haven til alle, der har lyst til at læse med. Jeg håber, jeg formår at gøre det med respekt for dig som læser. Og tak til dig - fordi du altid leverer den samme søde respekt tilbage. Det gør hele forskellen!



Med det vist allerlængste indlæg i havedagbogens historie vil jeg ønske dig: 
Rigtig god weekend!

Grønne og kærlige hilsner 
fra en lidt træt og lørdagseftertænksom 
Haveskribent

17 kommentarer:

  1. Kære Lone

    og et stort tak skal lyde fra en af dem der nyder indlæggene - både ord og billeder - på jeres egne og det fælles projekt! Tak fordi I orker - gider - har lyst!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Trine - det er rigtigt dejligt at høre :-)

      Slet
  2. Du giver utrolig stor inspiration og din haveglæde smitter langt ud over skærmen, man kan slet ikke lade være med at blive begejstret og GLAD :) Har lige læst og virkelig nydt alle dine indlæg om den virtuelle Englandsrejse, det var helt fanstastisk :) Din og Havefolkets øvrige redaktørers indsats er kæmpestor og selvom vi ved, at I også har det hyggeligt sammen, så er det helt sikkert et stort arbejde, som også tager lidt nattesøvn. Men vi er glade for Havefolket :)
    Knus Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. hej Ulla - godt at høre! Og hvor hyggeligt at du lige tog haverejsen her i januar. Jeg glæder mig meget til at høre om din rejse i år. Mon ikke du finder et par gode steder, som jeg ikke har set. Det tænker jeg. Så kan pendulet svinge den anden vej :-)

      Slet
  3. Ja det var langt, men det var også godt skrevet. Dejligt med den haveglæde som du deler med os. Jeg har nogenlunde samme grund til at skrive hver dag, jeg er sikker på at jeg underholder nogle folk, det kan jeg se af, hvor mange der kigger med dagligt. Derfor laver jeg gerne et nyt indlæg, nogen nyder måske kun billederne, andre har spørgsmål, dem besvarer jeg gerne, ligesom du også besvarer spørgsmål.
    Jeg startede i øvrigt også med en hjemmeside, men den var jo uden liv, det er bloggene ikke. Desuden har vi lært en masse dejlige mennesker at kende, herligt.
    Og Havefolket laver et kæmpe stykke arbejde, det er så dejligt og beundringsværdigt.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  4. Hej Lone Jeg er lige startet min blog i november. Jeg synes det er et rigtig godt indlæg du har skrevet. Jeg er kun blevet mødt med imødekommenhed og venlighed, jeg glæder mig til at udforske din blog mere. Allerede nu har jeg følt jeg har fået afsindig meget inspiration allerede og håber jeg kan give igen. Jeg håber at kunne nå at kommentere hos mange men har ikke nu helt styr på alle bloggere. God weekend

    SvarSlet
  5. Kære Lone. Jeg nåede lige at tænke: "hun har da godt nok noget på sinde idag..." Og så nævnte du selv det lange indlæg. ;) Et rigtig dejligt indlæg, med et lille kig bag forhænget hos redaktionen. Jeg gentager gerne min fulde beundring for al den tid I lægger i projektet, altid super professionelt og til kæmpe glæde for os andre.
    Forleden var der en der sagde til mig at bloggerlivet var et se-hvad-jeg-kan-udstillingsvindue. Ja, det kan man mene, hvis man ikke selv har været der. Vist viser vi som regel de pæne ting, men netop glæden ved at dele en interesse og måske endda skabe inspiration for andre, det er da det hele værd. Og inspirationen flyver rundt i cyperspace med en fart, som ingen trykt havebog vil kunne gøre efter. Så tak, Lone, fordi vi må kigge med i din havedagbog, det er guld værd.
    Haveknus fra fru friis :)

    SvarSlet
  6. Kære Lone.

    Tak for et fint indlæg. Du har ret i at der er en masse respekt og venlighed i haveblogland. Det er et dejligt univers at bevæge sig rundt i, synes jeg. Og jeres Havefolket projekt er da bare så imponerende! Og hvis det så også er sjovt og givende at lave, kan man vel ikke forlange mere ;-)
    Kh Nana

    SvarSlet
  7. Hej Lone. Med både din egen blog og med "Havefolket" er du med til at udbrede vedkommende og interessante indlæg. Tak for tid og indsats:-)

    SvarSlet
  8. Kære Lone
    Jeg er også blevet bidt af at have blogge. Det er da også fordi jeg er helt vild med at dyrke min have, og vil dele det med andre;-) Jeg nyder at læse andres blog indlæg for måske er der lige noget jeg kan lære af eller blive inspireret af:-D - Til sidst vil jeg lige sige, at det I har formået med HAVEFOLKET er eminent! 1000 tak for jeres arbejdsindsats!
    God søndag K.Gro

    SvarSlet
  9. Det var et flott innlegg. Jeg tror at det beste med å blogge er at vi har mulighet til å smitte alle som er innom med hageglede. Nå har jeg lest flere steder at haging er avstressende og lykkefremkallende... Kanskje er det nettopp derfor at hagebloggefolket er et hyggelig folkeslag som behandler hverandre med respekt :)

    SvarSlet
  10. Hyggelig at bli bedre kjent med dig! Det er dejligt at inspirere hinanden. Jeg blev spesielt inspireret af dine forårsløg-bilder med buksbum i bakgrunden. Smukt.

    SvarSlet
  11. Kære Lone, tak for et fint indlæg. Jeg holder meget af at læse havebloge, selv om min egen have er ret vild. Og et plus er, at man lærer en masse dejlige mennesker at kende.

    SvarSlet
  12. Dejligt at læse om dine betragtninger om haveblogning. - Og ja, det er så skønt at læse, hvad andre går og "bakser" med i haven og i livet - og så er der så uendelig megen inspiration at hente hos alle de herlige havebloggere derude - inkl.dig! Tak for tankevækkende indlæg! - Kh. Bente

    SvarSlet
  13. Kære Lone,
    Det er jo lidt en livsstil at blogge. Det er det ihvertfald for mig, der ofte tager mig selv i at gå og spekulere på, hvad mit næste blogindlæg skal handle om.
    Nuvel er der også mere og andet i livet, men haven giver da tilværelsen et skønt strejf af skønhed, frodighed og en hel bunke af alt det, der er så sundt for os mennesker.
    Dejligt at læse om dine tanker ved det at "lege have". Tak for at du deler.
    Kh Mathias

    SvarSlet
  14. Dejlige indlæg, Lone. Engang imellem er det rart at der kommer lidt andre tanker frem end lige præcis havetanker. Jeg holder meget af bloggermiljøet fordi her er plads til længere kommentarer, spørgsmål, erfaringsudveksling - til forskel fra instagram, pinterest og til dels også Facebook, hvor responsen er mere flygtig efter min smag - thumbs up og videre. Eneste "ulempe" ved blogning er at det er en tidsrøver uden lige, især fordi jeg også gerne vil bidrage med en kommentar.
    Det er snart fire år siden jeg begyndte min blog og der er en verden til forskel på mit haveliv dengang og nu. Jeg har altid elsket og dyrket have, planter og landskab, men det har været meget få som jeg kunne dele den passion med og nu ..... ja du udtrykker det jo så godt her, hvad det betyder at "gå på besøg hos hinanden":o)
    Jeg er glad for at du bliver ved, det er inspirerende at læse her og der hvor du skriver og det skal du have tak for:)

    SvarSlet