onsdag den 11. marts 2015

Pokkers osse

Jo - i dag var en smuk dag. Og jo - jeg havde lige en halv time i haven. Men alligevel er jeg lidt træt af mig selv i dag, for jeg er kommet til at køre på en bil i et parkeringshus, da jeg var nede og handle med min datter.

Desværre var ejeren ikke i nærheden - heller ikke efter vi havde handlet. Jeg havde lagt en seddel i forruden med det samme efter uheldet, og timerne gik, uden at han/hun ringede. Var bare så ærgerlig over at have skadet en anden mands bil - og at han/hun nu også får bøvl ud af at skulle have den på værksted mv.

Heldigvis, så ringede han her til aften og var så sød at sige, at det ikke var noget problem og det skulle jeg ikke være ked af. Han var bare glad for, at jeg havde lagt mit nummer. Altså - en super venlig mand. I morgen skal jeg have styr på, hvor han (og jeg) skal have udbedret skaderne etc. Men jeg er i hvert fald glad for, at jeg har fået fat i ham.

Hvad nåede jeg ellers i dag? Jo - en sørens masse arbejde (siden kl. 6 i morges) og så et par fotos af påskeklokkerne her. De er fotograferet til mine indlæg på terracottakrukker.dk. Har du været forbi mon? Ellers - så kig endelig ind - jeg blogger der om krukker, terracotta og plantevalg. Måske er det også interessant for dig?

Rigtig god aften derude. Håber ikke du også har kørt på en anden mands bil. Øv, hvor dumt.

(psst. indlægget på terracottakrukker.dk skrev jeg før mit besøg i parkeringshuset - ellers havde det måske været knap så positivt).

7 kommentarer:

  1. Øv hvor ærgerligt, godt han tog det pænt, men du havde jo også lagt en seddel, så du stod ved det du har gjort, men træls er de.
    Smukke påskeklokker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - det var bare træls, som vi siger på jysk.
      Og som rammer den her situation helt perfekt :-)

      Slet
  2. What lovely flowers ! It is very decorative !

    SvarSlet
  3. Jeg kan ikke lade være med at sidde og smågrine lidt - i al venskabelighed. Jeg har selv prøvet det. Manden havde sin bil på værksted til det årlige eftersyn, og mekanikeren var ude at prøvekøre den. Lige i det øjeblik bakkede jeg - uden at kigge mig ordentlig for. Op på værkstedet, hvor manden sad og ventede. Jeg selvfølgelig brødebetynget og ærgerlig.Da værkføreren går over for at fortælle manden det, hører jeg manden le. Højt, muntert og meget venligt Puha :-). De fleste af os har prøvet det - og han havde også :-). Det lyder som om I helt sikkert finder ud af det.

    Håber du også i dag får lidt tid i haven. Ikke mindst til at nyde dine påskeklokker i de fine krukker ;-)

    /Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. :-D
      Hyggelig historie! Bedre end min, faktisk ;-)
      Og ja - vi finder ud af det. Dejligt det var en sød mand!

      TId til haven, det får jeg måske i weekenden. Nu står den jo lige på spring. Trænger og glæder mig :-)

      Rigtig god weekend til dig også.
      Knus!

      Slet
  4. Øv hvor ærgerligt - en dag der tegner så godt og så vender det hele..
    Godt at du fik talt med manden og lettet dit hjerne også selvom det er pi... irriterende at ramme en andens bil.

    SvarSlet