søndag den 5. juli 2015

Efter blot en uge

.... væk fra haven er der allerede sket en masse. Haven har været passet af en sød veninde, og hun har gjort et fantastisk job! Så dejligt at komme hjem til en have, der har været passet så godt på.

Og der er i sandhed sket en masse. På blot den forgangne uge er alle valmuerne sprunget ud, og det skal da deles med jer :-)


Valmuefrøene har jeg fået for efterhånden en del år siden fra Claus Dalby. Faldt pladask for valmuerne, da jeg læste "Den levende have", så da han kort tid efter udloddede frø mod anmeldelse af en af hans bøger, sprang jeg straks til. Nu tager jeg frø hvert eneste år og sår faktisk kun ca. hvert andet - de andre år er der rigeligt i jorden i forvejen.


Valmuerne er super fine, og jeg er Claus meget taknemmelig for at have delt!








Vi kom også hjem til det her: En helt vildt høj græsplæne og i øvrigt også en langhåret hæk - så det er dagen i dag gået med. Hækklipning og græsslåning :-) ... i sommervarmen!


9 kommentarer:

  1. Dejligt at have en "have-sitter". Vi har også valmuer fra CD, fik dem med en bog i 2010 og de er kommet for at blive, hvilket jo ikke er så svært endda.
    Din have ser nu dejlig ud og det er hårdt at knokle i haven i sommervarmen. Jeg har malet vinduer udendørs og vi bliver færdige i dag. I går knoklede jeg igennem en del af bedene med nedklipning af stauder og lugning mm - det var mere svedigt end en spinningstime ! Fortsat god ferie til jer.
    knus, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - det er super hårdt at arbejde i 30 grader, men det var godt vi fik klippet hækken færdig i går, for i dag blæser det jo en halv pelikan, og så er det svært at klippe hæk - og samle blade op :-)
      Sejt at du er i gang med at male vinduer - det er et slidsomt arbejde, hvor tungen skal holdes lige i munden. Men det bliver garanteret flot :-)

      Her hos os fortsætter ferien i denne uge og vi skal over morgenkaffen have besluttet dagens retning. Måske selv-pluk jordbær kunne være en hyggetjans for dagen... Nu må vi ses. De to teenagere har nok også et par ideer ;-)

      Rigtig god arbejdslyst til dig, Ulla.

      Slet
  2. Kære Lone dine valmuer ser helt forrygende ud sammen med det grønne og lime. Drømmende billeder, skønt at have venlige sjæle, der kan passe haven. I går lavede vi ikke ret meget andet end at køre citrus træerne ud fra Orangeriet, så de ikke får solstik. Hav en dejlig dag. Kh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - det er skønt med god hjælp. Og det var endda en sidste-øjebliks-aftale, da vores nabo desværre havde lavet planer i samme uge som os. Så dejligt at min søde veninde kunne træde til :-)

      Slet
    2. Kan i øvrigt godt forstå, at du skulle tage ekstra vare på citrusplanterne den hede vi havde i går. Mine står ude hele sommeren og har gjort det siden påske. De har været noget skæmmede efter angreb fra spindemider, men den sidste uges varme har været god for dem. Nu står de med et væld af kobberrøde blade og blomster er sprunget ud og dufter fantastisk. De er med garanti ikke nær så flotte som dine i væksthus - men det går fremad :-)

      Rigtig dejlig dag til dig, Tina!

      Slet
  3. Hej Lone, de er meget fine dine valmuer! Jeg har prøvet at så nogle købte i vores forholdsvis nyanlagte staudebed, men det blev simpelthen ikke til mere end et par enkelte.. Måske fordi de ryger i den første store forårslugning. Luger du udenom og kan kende dem, eller er dine vækster måske mere tætte i det?
    KH Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla.
      Ja, jeg kan efterhånden kende dem - også selvom de er helt små. Min erfaring er at de spirer bedst i jord, der er forbedret med kompost mv. I min almindelige lerjord bliver de ikke så store - men hvor der er forkælet med kompost efterår eller forår, bliver de store og flotte. Måske skal du prøve det?

      Slet
  4. Dejlige og smukke valmuer! Fantasiske billeder fra din have, som alltid.

    SvarSlet