mandag den 13. juli 2015

Et længe lovet indlæg om bålhaven

Jeg har fra flere sider fået spørgsmål om, hvordan vi har bygges vores loungebænk. Jeg har desværre ikke tegninger fra ende til anden, da meget af det er aftalt efterhånden og løst med håndskitser, men hvis du skal i gang med et tilsvarende projekt, så tænker jeg her alligevel er lidt hjælp at hente. Nu kan jeg i hvert fald prøve at beskrive, hvad vi har gjort.

Udgangspunktet var at blive enige om bænkens tværsnit. Min tanke var, at designet skulle passe til de mange sorte listehegn vi har i haven, så disse lister danner fladerne til ryglænet:

Selve kassen er en lukket kasse på det meste af bænken. Dog er der 2 meter, hvor siddefladen er et låg, så rummet i selve bænken kan bruges til opbevaring af diverse udstyr til bålet.

Alt træ til bænken er lærk. Det har en høj holdbarhed i haven og når vi nu skulle bruge så mange timer på at lave projektet var vi enige om ikke at gå på kompromis med trækvalitet (og så slipper vi for trykimprægneret træ).

De store dele blev samlet inde i garagen kolde uger i foråret og ligeledes en del af malingen. Primært de store planker, der går ned i terrænet, blev malet, inden den blev sat på plads, så træet her har fået godt med træbeskyttelse.

Herefter var der et stort arbejde med at få bænken på plads på græsplænen, og få det hele i vinkel/vater. Bænken er bygget op omkring og imod tre relativt store platantræer, og de viste sig at have en del store rødder i overfladen, så det krævede lige lidt ekstra graveri mv. at få det hele til at gå op.

Herunder kan du lidt bedre se konstruktionen af selve kassen med tværstivere, der fungerer som underlag for de vandrette planker, der danner siddefladen.


Undervejs malede jeg alt, hvad jeg kunne, når vejret var til det.

Flere dage stod projektet dog stille, da vi havde travlt med arbejde...

... eller fordi det regnede!


Straks bænken var færdig rykkede havefolket ind. Her er det et par teenagepiger, der strækker en dejlig forårsdag ved bruge af en strandparasol. (I dag står platanerne med fuldt udsprungne kroner, så nu tager bladene aftenduggen og gør at loungen på lune aftener, kan bruges langt ud på aftenen.

En ting har dog pint mig....

At jorden i græsset hele tiden slog op på siderne af loungen. Så - i år blev vi enige om at få langt fliser i hele området.

Og selvom tidspunktet var lidt ubelejligligt pga. en forestående konfirmation, brugte vi midten af april på belægningsprojektet. Og det har vist sig at være en fantastisk investering.

Så snart vejret er bare en anelse sommeragtig, kan man på bare tæer gå fra hus til lounge i bare tæer - og så kommer vi meget mere herned.

Nogle gange for bare lige at snakke lidt efter arbejde. Andre gange for at lægge hynder og puder i bænken - fyre op i bålet - og hygge her om aftenen med vin og snak.

Har du spørgsmål. så skriv endelig bare herunder. Så skal jeg svare, så godt jeg kan :-)


3 kommentarer:

  1. Interessant indlæg! Det har været et stort arbejde, men også et sted, som I har og vil få meget glæde af. Det var en god idé med fliser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne - ja, det har bestemt været et stort arbejde. Helt fra start til slut :-) Men det har også været på tegnebrættet nogle år. Hvis ikke min mand havde været med på ideen, så var det aldrig blevet til noget. Men det var han heldigvis.

      Nu håber jeg på lidt mere sommer, så vi kan komme ud i haven og nyde det rigtig meget.
      Men det ser også flot ud bare at kigge ud på det - og jeg nyder forandringen i haven :-)

      Slet
  2. Det er SÅ lækkert en lounge/bænk/afgrænsnings-løsning. Lige hvad jeg har gået og ledt efter til vores meget store terrasse. Så TAK for inspiration.
    Må jeg spørge til lidt teknik?

    Er det stolper, der er brugt til ryglæn, eller “kantstillede” brædder?
    Hvad er den “malet med”? Tænker om sort olie vil smitte af?
    Hvordan løste i løsning i hjørnet med stivere mm? Tænker måske kan først laver et “skelet, som så beklædes med brædder. Men kan ikke udtænke hjørnet?
    Hvad er målene på jeres ( i grove træk) Min villle blive 4 den ene led, men kan ikke lige vurdere hvor lang den så skal være den anden led for at blive harmonisk.

    Håber du har tid til at svare på mine mange spørgsmål til professoren?
    Venlige hilsener
    Mona

    SvarSlet