Sidste år købte jeg nogle ekstra løg til perlehyacinter i Holland, og de er nu på vej op.
Jeg er især lidt vild med den to-farvede her. De vil dukke op her på bloggen igen og igen, har jeg på fornemmelsen.
De klassiske blå er nu også bedårende. Desværre er de første blade blevet svedet en anelse af frosten, så bladspidserne står lidt gule og visne, men blomstringen har ikke taget skade.
Og så er der jo også lige snepryd og lungeurt, der bidrager til den blå farve.
Lungeurt købte jeg for nok snart 10 år siden. En enkelt lille plante og hvert år er der kun kommet en enkelt blomst frem, så jeg havde egentlig konkluderet, at den nok bare ikke trivedes i vores lerholdige jord. Men se nu her et flor. De sidste par år har den pludselig taget til og har nu delt sig rigtig fint.
Perlehyacinter er nogle vidunderlige skabninger, små kunstværker og den tofarvede ikke mindst. Jeg er selvfølgelig også begejstret for dine anemonebilleder :)
SvarSletUlla