Inden længe rykker citrustræerne indenfor i garagen for vinteren. Jeg venter de første varsler om frost og så er det ud med sækkevognen og flytteriet går i gang.
Citroner er 18 måneder om at modne, og det er hyggeligt at følge frugternes udvikling. Herunder en del af de nye små citroner fra bestøvning i år.
Herunder et par stykker fra sidste års sommer.
"Skal - skal ikke" bemærkningen i overskriften går på en overvejelse. Jeg overvejer nemlig, om jeg skal skære dem hårdt ind, inden jeg sætter dem i garagen. Både for at de ikke skal fylde så meget, og for at de ikke har så mange blade at skulle holde liv i over vinteren.
Har du mon erfaring med dette? Hvis ja, hører jeg meget gerne om det.
Jeg sætter mit citron og appelsintræ indenfor i min udestue - som er uopvarmet. Jeg stynner træerne forneden, og klipper kun de grene af, der stritter lige ud i luften. Jeg er endnu ikke begyndt at tænke - skal skal ikke - for der er ikke talt om frost endnu, og jeg tror de har godt af, lidt naturligt væde. Selv med høje frostgrader udenfor er der 0° i min udestue, og det klarer både citrus og pelargonier snildt.
SvarSlet