mandag den 25. maj 2015

Sunburst

I dag var jeg et smut på planteskolen for at hjælpe en veninde med køb af stauder og et nyt træ. Imellemtiden faldt jeg over de træer, jeg selv længe har tænkt på at få i jorden, og så sprang jeg til.

Træerne er Gleditsia triac. 'Sunburst' - også kaldet gulbladet tretorn - og de skal stå på rad og række foran vores største vinduespartier. Både for at forstærke perspektivet og for at danne en smule skygge til rummene på indvendig side her i sommerhalvåret.

Træerne tabte jeg mit hjerte til, da jeg som ung boede i Aalborg, og hver gang jeg skulle handle på strøget gik gennem en baggård, hvor netop disse stod i en klynge på en bund af brosten.


Træerne gav det mest fantastiske lys til baggården, og siden har jeg vidst, at de en dag skulle introduceres i min have. Når jeg en dag fik en.

Nu står de klar til at blive gravet ned...



PLANTEFAKTA
Gleditsia triac. 'Sunburst', Gulbladet tretorn.
Et middelstort træ med en gennemsigtig og vidt udbredt krone. Højde 7-10m. De unge grene er gyldenbrune. Bladene springer guldgule ud, bliver senere lysegrønne. Efterårsfarve gul. Blomster ikke øjenfaldende. Til alle typer jordbund.

4 kommentarer:

  1. Spændende. Kommer der billeder af kronen i morgen? Held og lykke med dine GULE træer ;-)

    SvarSlet
  2. De er ikke sprunget ud endnu, så det må du vente lidt på ;-)

    SvarSlet
  3. Det er et skønt træ, jeg holder meget af mit. Især lige inden løvfald er det meget smukt. Det kan ikke lide at stå vådt, men det kommer det nok heller ikke til hos dig.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  4. Jeg holder også meget af denne tretorn. Havde faktisk overvejet at plante disse som alletræer i den gule have, men valgte guldregn i stedet. Jeg har dog plantet en enkelt i et hjørne.

    SvarSlet