lørdag den 4. maj 2013

En skøn dag i havens tegn

I dag fik jeg lokket min yngste med på havetur. Målet var Den Økologiske Have i Odder med det formål at der skulle findes de sidste frø til køkkenhaven; herunder ungernes elskede majs! Og den del kunne DØH heldigvis indfri, så nu er der styr på alt til køkkenhaven!


Vi gik selvfølgelig også en tur og nød det fantastiske vejr i haven. Og selvom haven jo kun knapt er i gang efter en lang vinter, var der masser af skønne syn. Se nu bare dette mylder af primula, vibeæg mv.







18-20 grader er jo ikke at kimse af og heldigvis var det medvirkende årsag til at vi kom hele haven rundt uden brok :-) At vi også kunne slutte af med besøg hos geder, æsler og især heste var en stor succes.


Efter besøget var vi omkring Haveselskabets plantemarked, der var lokaliseret på parkeringspladsen lige uden for haven og det passede perfekt, for selvom der ikke var vildt mange boder, så var der virkelig fine planter at købe - og jeg shoppede selvfølgelig til den kommende måneskinshave!

Herunder ses fra venstre mod højre: Eryngium (mine frøsåninger kom aldrig op!), daglilje (orange), kæmpeslør og solbrud. De små til 15kr. og den store kæmpeslør til 40,-. Super køb! Næste fotos er kløver i to varianter - 15kr. stk. Også fine priser!

Kløver

Desuden har jeg i dag købt 60 stk. taks til måneskinshavens hække, og de skal altså i jorden inden længe! Jeg købte dem hos Solbjerg Plantecenter, hvor der altid er kyndig vejledning. Noget jeg sætter stor pris på, når det er større investeringer. Og det må man sige, at 60 stk. taks er - også selvom de er små :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar