TIRSDAG FORMIDDAG
Den sidste have vi skal besøge på haveturen er Gravetye Manor Gardens. Haven er skabt af William Robinson. Har I læst med på Havefolket, da vi havde et tema om havens bede, har I set haven der før - og I har nok også hørt om William Robinson. Men vi tager alligevel lige en kort repetition:
William Robinson (1838-1935) var en af Englands største gartnere og haveskribenter. Robinson kæmpede en kamp mod datidens betragtninger af haven som udendørsarkitektur. For Robinson skulle haven være i pagt med naturen, og fokus var bl.a. brug af de stærkeste og sundeste planter. I modsætning til mange andre havepersonligheder i hans tid, var han ikke til formklippede buksbom eller store parterrebede med et hav af iscenesatte sommerblomster.
Kom - så går vi indenfor. Desværre er det sådan at man kun får adgang til haven, hvis man spiser eller bor på stedet, så vi bliver beklageligvis nødt til at nyde en frokost her :-)
Gravetye Manor har bestemt en super lækker og meget inspirerende have - og det er et fantastisk sted at slutte en god haverejse. Jeg ønsker mig at komme tilbage engang og se forårshaven, den skulle også være skøn. Måske vil I med igen?
Tusind tak for at I ville rejse med mig - det var super hyggeligt at have jer med!!
LIDT FAKTA
Gravetye Manor Gardens
Gravetye Manor Gardens
Vowels Ln, West Hoathly, West Sussex RH19 4LJ
Se på google maps.
Har du fulgt med fra starten af denne virtuelle haverejse? Hvis ikke, skal du vide at du er hoppet ind midt i en sensommerrejse til Sydenglands smukke haver. Følg meget gerne med.
Kære Lone.
SvarSletTusind tak for en fantastisk haverejse. Smukke inspirerende billeder.
KH. Margrethe.
Hvor har du ret - det er en superlækker have, du viser os på denne første søndag i advent. En kærkommen afveksling fra julelys og adventskranse.
SvarSletUhhhh, den var også god. Tusind tak for turen. Det har været hyggeligt og det gør jeg gerne en anden gang ;-)
SvarSlet/Birgitte
Hej Lone
SvarSletTak for nogle informative og inspirrerende havebesøg.
Hilsen Lone
Grawetye Manor Gardens er fantastisk, jeg har besøgt den i juni måned. Standen besøges på grund af det helt fantastiske hus med den imponerende indretning, håndværk og familiens historie. Et hus jeg drømmer om at besøge igen. Haven var ok i juni måned.
SvarSletFlot flot - men sikke et offer at bringe.... at være nødt til at spise frokost i paradis - hi hi
SvarSletHej Lone
SvarSletSikken en fantastisk haverejse, I har været på. Det har været en udsøgt fornøjelse at læse ALLE dine skønne indlæg fra rejsen og ikke mindst læse med om "medpassagernes" morsomme kommentarer. Jeg har allerede sat nogle af disse haver på min egen planlægningsliste, helt sikkert må vi da til Sissinghurst og Great Dixter, men også Gravetye, Tintinhull og West Dean er meget interessante.
Knus Ulla