lørdag den 14. april 2012

Lørdag morgen

En smuk morgen med sol og tung dug, der hænger overalt. Det er en af de morgener, hvor jeg bare elsker at være haveejer!

Det lange staudebed er nogle steder næsten dækket af staudernes grønne blade og tulipanerne, der blomstrer om kap. De er godt nok tidligt på den i år.




Det blå bed er ud over tulipanerne fyldt med blå perlehyacinter, anemoner, primula og lungeurt.


Lungeurt

Perlehyacinter

Jeg er ikke rigtigt kommet i gang med køkkenhaven endnu - har kun fået ryddet op og vendt jorden. Jeg plejer at lave en plan over såningen, men jeg har været lidt vekslende omkring, hvorvidt jeg skal have ærter, squash og alt det andet, jeg plejer, eller om det kun skulle være krydderurter og blomster i år - men nu har jeg altså besluttet mig. Der skal være køkkenhave, som der plejer! Jeg kan slet ikke undvære at hente friske forsyninger til salat mv. hernede...



En ensom tulipan i græsplænen der ikke er kommet med, da resten blev flyttet til det lange staudebed. Den er fredet lidt endnu.


God lørdag derude... tror det bliver en fin havedag :-)

6 kommentarer:

  1. Mums nogle lækre forårsbilleder :P
    Jeg er også glad for at være havemenneske på sådanne morgener :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man kan slet ikke forestille sig sådan en morgen uden en have at nyde...

      Slet
  2. Ja, det var helt bestemt en fin havedag, en af de allerskønneste endnu i år :-)
    Hvor er det smukke billeder fra morgenen i din have. Det ser virkelig idyllisk og frodigt ud. Jeg kan godt forstå at du elsker at være haveejer lige nu. Jeg går også rundt ude i min have og nærmest jubler indvendigt hele tiden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er så skønt med forår - man kan kun være i godt humør :-)

      Slet
  3. Det var i sandhed en meget skøn morgen. Jeg var også ude at tage billeder. Der ser fantastisk frodigt ud i din have allerede nu, hvad skal det dog ikke blive til hen på sæsonen.

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Lidt for frodigt måske. Jeg gøede staudebedene for nogle uger siden, og tænker det er derfor der er så meget grønt. Bare det nu ikke går ud over blomstringen :-)

      Slet