mandag den 22. april 2013

...plads og rum til alle

Udover at jeg elsker havens planter - både blomster og afgrøder - så er en af mine kæpheste i arbejdet med haven, at haven skal kunne bruges til noget.

Ja! - den skal være smuk, dejlig, skøn, duftende og alt det er gør, at man har lyst til at gå ture i den eller sidde i den og bare nyde og stresse af... Men den skal også kunne mere end det. Her skal være plads og rum til alle - voksne, børn og dyr.

At sørge for at der er tilbud til alle i familien kan være noget af en opgave, når det - som her hos os - mest er én person i familien, der er havetosset. Helst af alt planter jeg jo træer, dyrker køkkenhave og anlægger bede, overalt hvor jeg kan, men det dækker jo primært mine ønsker til en have.

Børnene her i huset er vokset fra den traditionelle "børnehave". Gynger, sandkasse, belægninger til den trehjulede og huler i haven er ikke længere nok til at få dem ud af huset. Der skal nye ting til.


Derfor har vi i weekenden arbejdet på et nyt rum i haven til "de unge" mennesker, der elsker at lave bål, bage brød, riste skumfiduser mv. og snakke!! Vi har lavet et stort bålsted i belægningssten og området er indhegnet med masser af pallerammer, som jeg nu snart skal i gang med at plante til, så der kommer noget teenagestemning. Mon ikke jeg skal have fat i planter i den sorte genre :-)


Vi voksne kommer nok til at holde til på terrassen her, hvor vi har pejs og gasgrill ...det er så mandens afdeling :-) Her har vi gæster, spiser aftensmad, læser avis efter arbejde og meget meget mere... så snart vejret er til det.


Og hvor hører jeg så til?
Ja, et af favoritstederne er jo helt klart min køkkenhave. I disse dage er jeg ved at skifte jord i alle højbedene - et stort arbejde, men jeg ved jo, at det giver pote! Her i køkkenhaven får jeg forresten også tit besøg af resten af familien, for når jeg er her time efter time, kommer de gerne forbi og slår sig ned og snakker... derfor er her altid stole :-)



... ja, vi spiser også hernede ind imellem, når sommeren er på det højeste. Derfor er her også et bord, og når det bliver lidt varmere, er det her den store markedsparasol sættes op.


Og så mangler jeg vist lige at nævne trampolinen, som jo hele året rundt (når bare der ikke er sne) trækker de unge mennesker ud i den friske luft.



3 kommentarer:

  1. Din kæphest er også min kæphest;) Mine børn fik dog aldrig indført trampolinen da de lige er lidt ældre, men når man som du integrerer den så fint i haven synes jeg ikke det er en rædsel.
    Bålstedet bliver virkelig fint og mon ikke også de voksne vil kunne finde på at snige sig ud en midsommeraften og nyde synet af flammer i mørket?
    Du har skabt en have som er både smuk og anvendelig for hele familien og den slags haver er noget af det bedste, synes jeg. Det er fint at kunne gå rundt og nyde synet, men når familien gider bruge haven også, så går det op i en højere enhed:o)

    SvarSlet
  2. Jeg er helt enig. Her er det dog ikke så svært, vi er kun os to og vi er begge blevet havemennesker. Det har vi bestemt ikke altid været, men det er en anden historie ;) Og så er der jo vores lille hund, Frede, ham er der også plads til. Et par stole eller en bænk her og der er en god, man ser pludselig haven fra andre vinkler eller for talt om helt andre ting.
    Dine billeder, dermed din have er meget smuk, kh Anne Mette

    SvarSlet
  3. God idé med en bålplads, det skal nok blive populært. Det ser godt ud det hele.

    SvarSlet