tirsdag den 10. december 2013

Er det her julet?

For mig er de små citrustræer vildt julede - ligesom jeg synes hyacinter og husløg er det. Men jeg er helt overbevist om, at mine børn ikke er enige.

Særligt min yngste synes julen i år er alt for "kedelig". Der mangler nisser og julekugler, glimmer og julelyd fra plyssede julebamser - så de må frem af gemmerne inden længe. Bare lige lidt, så hun også får sine juledrømme opfyldt!


Men hvis man tilføjer lidt nelliker til citrusfrugterne, så er det jul, ikk'? For mig er denne kombination indbegrebet af jul. Selvfølgelig fordi de i rigtig mange år var en fast bestanddel af min barndoms jul. 

Måske min datter alligevel en dag vil synes, at hyacinter og husløg er jul - for hende...

4 kommentarer:

  1. Sikkert ikke før hun bliver voksen :-) Elsker også appelsiner med nelliker og hyacinter i massevis, både ude og inde.

    SvarSlet
  2. Jeg tror du har helt ret, Anette

    SvarSlet
  3. Sjovt du lige skriver det. Min næstyngste barnebarn har været her på sygeorlov. Hun spurgte mig, efter at have været rundt og kigge på min sparsomme juleudsmykning. »Mormor har du egentlig nogen nisser?« Så måtte jeg jo i gemmerne og finde en enkelt glemt nisse frem. Sådan en der har uldskæg og er lavet af træ.
    For jeg synes jo som dig, at julen er julens krydderier garneret med hyacinter og appelsiner og røde æbler. Men hun har jo ret i, at det nok er lidt kedeligt for børnene.

    SvarSlet
  4. Der er ingen børn til at glæde sig over mit juleri, så det bliver også i det meget små. Men vi har en stor nissemand, den kommer frem hvert år, og julekugler med ledlys er der også, så det smager da lidt af jul sammen med mine nybagte pebernødder :)

    SvarSlet