mandag den 25. november 2013

Merriments Garden Centre

MANDAG FORMIDDAG

Efter en god morgenmad hos familien Hart drøner vi igen afsted på vejen i venstre side! I dag skal vi starte dagen med et besøg ved 'Merriments Garden'. Det er en planteskole, som i tilknytning hertil har en besøgshave. Vi har ikke været her før, så vi er spændte på, hvad vi mon møder!










Så smutter vi ind i udstillingshaven.





Her en mindre aflukket moderne have med belægninger af tegl, beton og småsten beplantet med overvægt af stedsegrønne og græsser. Fokuspunktet er et springvand, som gråspurvene aktivt bader i mens vi går rundt i haven og nyder stilheden.





Næste haverum - en Monet inspiration.





Vi går videre til et område med flere græsser - i kombination med kæmpeverbena, tagetes, dahlia, cosmos mv. 






Skøn anvendelse til tagetes. Sammen med græs og chokoladeblomst!








Her et hvidt bed suppleret med græsser, gråt løv og enkelte bordeaux strejf.



Og så fører ruten os ind i en birkelund. Lunden har små kunstværker mv. stående, her er bistader og insekthoteller. 










Inden længe er vi tilbage i staudebedene. Her i en gul afdeling.








Der er virkelig mange gode plantesammensætninger i haven - og det er skønt at se alle de forskellige stauder få plads og folde sig helt ud. Super inspiration.




Og så var der lige den lovede kaffe - her i caféen. Mon I er med på den?
Det gode ved et stop her inden turen går videre til næste have, er at vi lige har tid til at få vendt den have, vi lige har set.








Merriments Garden er bestemt ikke områdets smukkeste have, men kombinationen af planteskole med et bredt sortiment af planter og så en tilhørende have, hvor man kan se planterne i fuld udfoldelse og blive inspireret til at arbejde videre med sin egen have - det er genialt! Her man kan se fx stauderne i fuld størrelse og med det rigtige blomstringstidspunkt - og man kan blive inspireret af, hvad der fungerer godt sammen - både i størrelse, farve og arkitektur. ...Gid danske planteskoler havde mere af det.

LIDT FAKTA
have
adresse

Har du fulgt med fra starten af denne virtuelle haverejse? Hvis ikke, skal du vide at du er hoppet ind midt i en sensommerrejse til Sydenglands smukke haver. Følg meget gerne med. 
Vil du være med helt fra starten, kan du klikke her og starte med nederste indlæg først :-) 

4 kommentarer:

  1. Vi besøgte også Merriments i foråret (slutningen af maj), men efter andre havebesøg og fem minutter i lukketid, så det blev kun til selve havecentret, hvor der blev shoppet lidt. Jeg var ikke klar over, at besøgshaven var så stor.

    SvarSlet
  2. Hold da op en kæmpemundfuld at sluge. Jeg kan da godt forstå, at I var nødt til at sunde jer og have en kop kaffe, så man kan fordøje de sete. Også en smuk have med masser af inspiration.
    Vi kan jo sidde i ro og mag foran skærmen og nyde hvert enkelt billede.

    SvarSlet
  3. Hvor er det altså en skøn rejse. Og, lidt af en udviklingsrejse også. Jeg finder i hvert fald ud af mange interessante ting omkring, hvordan jeg synes en have fungerer bedst. Og, noget af det er helt nyt for mig ;-)

    Godt med en lille kaffepause.......
    /Birgitte

    SvarSlet
  4. Mange lækre detaljer som man kan fordybe sig i

    SvarSlet